BLOG: Har VM det rette format?

Har VM det rette format i forhold til antallet af hold? Henrik Bauch analyserer.

Dette spørgsmål har jo været rejst flere gange i de sidste år. Er der for mange hold med, og er det på bekostning af niveauet, og dermed det samlede produkt?

Jeg skal være ærlig og sige at jeg er vildt splittet i det spørgsmål. Det tænker jeg egentligt de fleste med samme farve pas som jeg er. Vi kan vel alle være enige om, at lande som Østrig, Storbritannien og i særdeleshed Italien, kæmper langt over deres vægtklasse. Italien især har været aldeles håbløse, og har været det nærmest hver gang de har deltaget. I år har Norge så også set kummerlige ud, men de er ellers normalt et relativt okay VM-hold.

Det er svært at forestille sig andet end at der sidder nogle store hockeynationer, og plæderer for at formatet skal skæres ind. Enten til 8 hold ligesom ved U-VM, eller så i hvert fald til mindre end de nuværende 16 hold. Lad os køre en hurtig cost/benefit….

Færre hold giver mere kvalitet i kampene da det jo bliver bedre hold hele tiden. Der er mere at spille om i hver kamp, og der er ikke råd til mange skæverter hvis man vil gå langt. Hvis der ikke var så mange kampe, kunne man måske, og det er et stort måske, forestille sig at flere topnavne kunne være tilbøjelige til at deltage, hvis de på andre områder havde mulighed for det. Turneringen ville selv sagt ikke vare så lang tid, men det ville til gengæld være en lang og stor pose med bland selv slik.

I dette scenarie bliver det bare megasvært for Danmark at passe ind på fast basis. Skærer man det ned til 8, så er det selvsagt nærmest umuligt, og med 10 bliver det ualmindeligt bøvlet. Sætter man barren ved 12, kunne vi ende med at blive sådan et elevatorhold, og det ville skabe et dårlig rytmik i forhold til spillere, DIU og hele vejen rundt, hvis man det ene år var med i toppen, og næste år var med på næstbedste niveau.

Så er der den nuværende mulighed med 16, eller alternativt 14 hold. Som dansker er det jo perfekt. Med 16 hold skal meget gå galt for at vi skulle rykke ned. Jeg siger ikke at det ikke kunne ske, men så alligevel. Vi har bevæget os længere op end at være imellem nr. 14 og 16, og bør kunne ride stormen af. Det bør og skal vi også kunne med 14 hold, men det ville være lidt ligesom i gamle dage, med at der var udvalgte kampe man SKULLE peake i, og så nogle ”gratis kampe for oplevelsens skyld.

Personligt tror jeg mest, efter nærmere gennemtænkning, at jeg hælder til 14 eller 16 hold. For det første er det en klar fordel for Danmark, Vi kan arbejde langsigtet, når der engang kommer en sportsdirektør igen, og det er alt andet lige noget mere sexet at spille A-VM, end at skulle spille Div. 1A. Derudover synes jeg altså også der er lidt charme ved at der kommer nye hold med, som eksempelvis Storbritannien i år. Jeg synes de har været et skønt bekendtskab, og ikke kun fordi vi baskede dem 9-0. De kender kun en vej og det er frem, og så sætter de i den grad kulør på hallen. Jeg havde fornøjelsen af at være til Continental Cup sidste år i Rungsted, hvor Sheffield Steelers var på besøg, og hold op de kunne feste.

Endnu en grund til at håbe på 16 hold er på kort sigt at næste år kommer Kazakhstan og Hviderusland op, og det er altså begge nationer som vi snildt kan tabe til, og så hænger vi pludselig med røven i vandskorpen. Jeg ved godt de ikke når at lave formatet om til næste år, det var mere et tænkt eksempel.

En anden løsning, som ville passe mig endnu bedre, var dog at vi bare afholdt det hvert år i Danmark.

Garanteret deltagelse, og masser af live-hockey fra øverste hylde.

// Henrik Bauch