Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Knæoperation ødelægger landsholdsbacks sæsonstart

NLB-debuten lader vente på sig for den 26-årige landsholdsback.

Af

Sæsonpremieren blev set fra sidelinjen, da Emil Kristensens EVZ Academy tirsdag aften skød sæsonen i gang i NLB.

Den danske landsholdsback må vente lidt på sin NLB-debut, da en knæoperation udskød debuten.

- Jeg misser desværre de to første uger af sæsonen på grund af, at jeg var nødsaget til at få fikset menisken i knæet. Det var ikke lige ønskestarten, og vi prøvede at undgå det, men vi blev enige om, at det var bedre at få det fikset nu end at gøre det i midten af sæsonen, fortæller Emil Kristensen.

Emil Kristensen er i sin første sæson i schweizisk ishockey blevet assisterende kaptajn for EVZ Academy, hvor han sammen med canadiske David McIntyre, der spillede med på EV Zugs hold i Champions Hockey League-kampene mod Rungsted Seier Capital, udgør den rutinerede del af truppen.

Selvom Emil Kristensen kun er 26 år, er han tre år ældre end den tredjeældste spiller i truppen. McIntyre er med sine 32 år truppens klart ældste.

Når han er kampklar igen, venter der dermed Emil Kristensen en rolle, hvor han skal være den spiller der går forrest i forsvaret på NLB-holdet.