Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Blue Fox har foreslået model til færre udlændinge

Herning Blue Fox vil bestemt ikke afvise en model for færre udlændinge i Metal Ligaen.

Af

DIU-formand Henrik Bach Nielsen åbnede diskussionen på ny, da han meddelte, at unionen vil se på mulighederne for at reducere antallet af udlændinge i Metal Ligaen.

Som led i en øget satsning på talentudvikling, der skal være unionens femte fyrtårn og fokusområde.

LÆS OGSÅ: DIU-FORMAND ÅBNER FOR DISKUSSION OM FÆRRE UDLÆNDINGE

Den diskussion møder ikke ligefrem modstand hos Herning Blue Fox, hvor sportschef Martin Struzinski, med en markant fortid på ungdomslandsholdene, bestemt ikke er afvisende.

– Jeg kan ikke forestille mig, at niveauet i Metal Ligaen vil falde ret meget, fordi hvert hold får en udlænding eller to færre i truppen, fortæller han til Herning Folkeblad.

Struzinski har derimod faktisk foreslået en model, som kunne være med til at indfase en reduktion af udlændingeloftet.

– For mig at se er det ikke urealistisk, at ligaklubberne kun må have syv udlændinge i den første sæson. Og at man så i år tre er nede på seks udlændinge, forklarer han til avisen.

Det aktuelle loft er på otte importspillere i hver ligatrup. Selv gør Herning Blue Fox lige nu brug af det maksimalt tilladte antal.

LÆS OGSÅ: Brugerne er splittede - dødt løb i udlændingeafstemning

LÆS OGSÅ: Metal Ligaens nationsliste: Fem klubber rammer udlændingeloft