Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

BREAKING: Slutspillet er foreløbig suspenderet

Foto af Claus Petersen

Metal Ligaen meddeler i en pressemeddelelse, at slutspillet foreløbig er suspenderet.

Af

Som følge af myndighederne anbefaling om ikke at afvikle arrangementer med over 1.000 personer, har Metal Ligaen besluttet at suspendere slutspillet foreløbigt.

Det meddeler ligaen i en pressemeddelelse som udløb af formiddagens krisemøde i Odense.

- Så snart der er mulighed for at spille med tilskuere, spiller klubberne en slutspilsturnering over 14 kampe, hvor de fire øverste hold tilgodeses med 4, 3, 2 og 1 point. De resterende fire klubber begynder med nul point. Grundspillets sidste runde afvikles i morgen uden tilskuere som planlagt, lyder det i pressemeddelelsen.

Slutspillet skulle have startet på fredag, og med traditionelle kvartfinaleserier, men suspenderes altså nu med foreløbig virkning.

- Så snart der er mulighed for at spille ishockey igen med tilskuere, kan Metal Ligaen begynde med tre dages varsel, og har det ikke været muligt at spille ishockey med tilskuere inden udgangen af marts, træder Ligaforeningen sammen igen og beslutter, hvad der skal ske, lyder det videre.

Den verdensomspændende coronakrise truer flere ligaklubber på eksistensen. Et slutspil uden tilskuere, eller slet intet slutspil, vil medføre risiko for, at klubber må dreje nøglen om.

I morgen spilles grundspillets sidste spillerunde. Som tidligere udmeldt for tomme tribuner.

LÆS OGSÅ: Ligaforeningen: Flere klubber er truet på eksistensen