Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Canadier med imponerende CV afløser Åkesson i Frederikshavn

Frederikshavn White Hawks erstatter Åkesson med canadisk assistenttræner.

Af

Frederikshavn White Hawks har deres nye assistenttræner på plads. Det bliver den 48-årige canadier, Alex Stein, der tager over efter Frederik Åkesson som Jari Pasanens assisterende træner.

Stein har en lang erfaring som både chef- og assisterende træner i NLB, assisterende træner i DEL, samt scout i DEL2, hvilket må siges at tegne et ret imponerende CV for en assisterende træner i dansk ishockey.

Alex Stein og Jari Pasanen kender hinanden fra deres tid i tysk ishockey, hvor Alex Stein var ansat i Bremerhaven og Pasanen hos Iserlohn.

- Jeg ved, at White Hawks har en meget stærk tradition i dansk ishockey og at folk i og omkring klubben er loyale og meget engagerede. Nu vil jeg den næste måned se en masse af holdets kampe på video, så jeg kan få et endnu bedre kendskab til klubben. Jeg kan huske, da jeg var i Bremerhaven, at vi havde besøg af White Hawks til vores træningsturnering. Så jeg har allerede set lidt til min nye klub.

- Det bliver et ungt hold, som jeg skal op og være en del af, men det er noget jeg ser meget frem til og jeg glæder mig til at komme op og blive en del af det hele. Henrik Andersen og Jari Pasanen har talt rigtig godt om klubben, holdet og byen, og det at komme til en by med en god hockeytradition, som White Hawks har, gør det til et spændende sted at være, er jeg sikker på. Jeg glæder mig til at komme op i august og lære byen at kende, siger Alex Stein.