Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Vi nærmer os 1. august: Er svenskerne på vej?

Der kan meget vel være svenske forstærkninger på vej.

Af

Vi nærmer os med hastige skridt august måned. Det plejer traditionen tro også at betyde en ting: Offentliggørelsen af kontrakter med svenske spillere.

Selvom flere af Metal Liga-klubberne har meldt ud, at de indleder sæsonen med færre end otte udenlandske spillere, så er der stadig en række klubber, der mangler at få besat de sidste pladser i trupperne med udenlandske spillere.

Disse klubber kan meget vel være på vej med offentliggørelser af kontrakter i den nærmeste tid – så hold øje med rygter og offentliggørelser af spillere.

Metal Liga-kvintet er stadig fri

Det skal lige siges, at der meget vel kan ligge en underskrevet kontrakt for den kommende sæson i en skrivebordsskuffe hos flere af de respektive klubber i Metal Ligaen med en af disse spilleres underskrifter på.

Men, der er stadig en kvintet af svenske spillere, der spillede i Metal Ligaen sidste sæson, som endnu ikke har fået annonceret en ny klub for den kommende sæson. Det drejer sig om:

Victor Panelin Borg, Aalborg Pirates

William Quist, Herlev Eagles

Edgars Treijs, Hvidovre Fighters/Rødovre Mighty Bulls

Oliver Persson, Hvidovre Fighters

Emil Jidskog, Hvidovre Fighters/Herlev Eagles

Her må især Panelin Borg og Quist være spillere, som har fået tilbud eller henvendelser fra et par af Metal Liga-klubberne.

Herlev Eagles har meldt ud, at man ikke forlænger med William Quist. Men Emil Jidskog kan meget vel være i spil til endnu en sæson i Herlev-trøjen.

Fornylig annoncerede Rungsted Seier Capital kontraktforlængelsen med Simon Fredriksson, der således er klar til titelforsvar i Bitcoin Arena.