Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Frusteret Galansky til fansene: Undskyld

Tadeas Galansky underskylder for de defensive problemer, der hærger for Odense Bulldogs lige nu.

Af

Målene stryger ind i massevis i Odense Bulldogs-målet for tiden.

Det sker til trods for, at klubben har hentet Tadeas Galansky i denne sæson.

Målmanden er kommet til klubben efter flere succesfulde sæsoner hos Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks, hvor han var en profil inde i målet.

I denne sæson har han dog haft det svært. Odense Bulldogs har nemlig indkasseret 84 mål i 19 kampe.

Efter fredagens opgør mod Rødovre Mighty Bulls, som de tabte 2-6, var målmanden ude og undskylde til fansene for de defensive problemer.

- Jeg vil gerne undskylde på mine og på holdets vegne til fans og sponsors for ikke at vinde kampe og tabe på så dårlig en måde, som vi gjorde her til aften. I fortjener bedre, for I støtter os altid uanset situationen. Jeg vil gøre mit bedste for at blive bedre til at stoppe puckene, lød det fra Galansky.

Til Metal Ligaens hjemmeside fortæller han, hvilke ting, der skal forbedres på Odense Bulldogs-mandskabet.

- Vores spil burde være simpelt. Vi kan ikke spille som Aalborg og Rungsted og lave fancy ting på isen. Hvis ikke vi indser det, har vi ingen chance for at vinde kampe i den her liga. Vi er som en rutsjebane: I den ene kamp kan vi spille godt, i næste kamp er det katastrofalt. Der er ingen stabilitet, og det skal der laves om på, fortalte Galansky.