Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Gamle og unge tyre hjalp Rødovre til stor sejr - Odense helt isoleret

Comebacks til Metal Liga-kæmper og unge debutanter hjalp Rødovre til vigtig sejr over Odense.

Af

To afbudsramte mandskaber mødtes i Rødovre Centrum Arena tirsdag aften.

Ikke mindst Rødovre, der måtte støve to af deres allerstørste kæmper, Morten Andreasen og Jannik Karvinen, af og i øvrigt give debut til tre øvrige.

Anton B. Hansen, Andreas Sørensen spillede deres allerførste Metal Liga-kamp, mens Maksim Popovic debuterede for Rødovre efter skiftet fra Herlev. Lasse Carlsen var ligeledes hentet ind for at lappe på de mange afbud. Han har tidligere spillet 11 ligakampe - primært for Hvidovre, men også en enkelt for Rødovre.

Carlsen måtte dog tidligt i bad, da han i første periode røg i slåskamp med gæsternes Yannick Vedel. Game misconduct til dem begge.

Dog var der også lyspunkter i form af Kasper Jensen og målmand Matt O'Connor, der begge returnerede efter skadespauser.

Netop Karvinen indtog sin sædvanlige rolle som skarpretter i powerplay, og viste ingen større tegn på rust, da han medvirkede til den vigtige 2-2-udligning. Karvinen assisterede til målscorer Kim Johansson.

Forinden havde Riley Bourbonnais og Henry Hardarson i to omgange bragt fynboerne i front trods markant Rødovre-overtag på skudstatistikken.

Men Karvinen-udligningen satte gang i hjemmeholdet, der også bragte sig i front ved Teemu Virtala. Thomas Olsen øgede til 4-2 i tredje periode.

Fynboerne, der kom ind til kampen med ti nederlag på stribe og nul point i de seneste ni, lagde sig dog ikke helt ned.

Lukas Lundvald fejrede sin nylige kontraktforlængelse med en reducering, men tættere kom de ikke.

Med Rødovre-sejren er afstanden ned til Odense på sidstepladsen på hele 19 point. For fynboerne var aftenen katastrofal med Hernings gevinst i Rungsted.

Hullet op til slutspilspladserne er nu halvanden gang større end deres samlede pointhøst tæt på grundspillets halvvejsmærke.

RØDOVRE MIGHTY BULLS - ODENSE BULLDOGS 4-3 (0-1, 3-1, 1-1)
03:01 0-1 Riley Bourbonnais (ass. Komarek, Candella)
28:58 1-1 Jonas Sass (uass.)
30:50 1-2 Henry Hardarson (ass. Candella, Bourbonnais) SH
31:12 2-2 Kim Johansson (ass. Karvinen, T.Virtala) PP
35:20 3-2 Teemu Virtala (ass. Klarskov, Keskitalo)
48:13 4-2 Thomas Olsen (ass. A.B.Hansen)
52:26 4-3 Lukas Lundvald (ass. Ehlers, Anker Christensen)
Udvisninger:
RMB: 3x2, 1x5 + game misc. (L.Carlsen), ODB: 7x2, 1x5 + game misc. (Vedel)
Skud: 36-17

777 tilskuere i Rødovre Centrum Arena.

LÆS OGSÅ: METAL LIGAEN: Tirsdagens to kampe i tal

LÆS OGSÅ: AFBUDSRAMTE RØDOVRE: SÅDAN KAN DERES OPSTILLING SE UD