Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Høeg: Forventer at vi er med i toppen

Frederik Høeg forventer, at mestrene vil være med i toppen fra start til slut.

Af

Sæsonen tog nogle vilde drejninger for Frederik Høeg, der endte sæsonen med en guldhjelm på hovedet, da han sammen med Rungsted Seier Capital triumferede i Metal Ligaen.

Allroundforwarden er nu klar til endnu en sæson i Rungsted-trøjen.

- Jeg gjorde mig egentligt ikke de store overvejelser. Jeg faldt hurtigt og godt til, og alle omkring holdet gjorde det nemt for mig, og da jeg vidste, at mange af de samme ansigter ville komme tilbage igen efter sommeren, så var jeg ikke i tvivl om, at jeg rigtigt gerne ville forsætte i Rungsted, fortæller Frederik Høeg til rungsted.is.

Forventer at være med i toppen igen

Ændringer i truppen er hverdagskost i sommerpausen for de danske ishockeyklubber. Det gælder også for de forsvarende mestre.

- Det er altid spændende at se, hvad der sker i løbet af sommeren. Og det er da klart, at vi umiddelbart har mistet nogle dygtige spillere. Men når det så er sagt, så synes jeg, at den stamme vi har beholdt fra sidste sæson, er rigtig stærk, og derudover synes jeg, at vi har tilføjet nogle rigtig spændende spillere, som alle har flotte cv’er.

- Mine forventninger for holdet til den kommende sæson, er, at vi er med i toppen fra start til slut og at vi som sæsonen går, bliver stærkere. For mit eget vedkommende så håber jeg, at jeg kan forsætte min udvikling som spiller, fortæller Frederik Høeg.