Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Jannik Christensen: Vi mangler et trofæ før det giver mening

Foto af Daniel André Stentz

Jannik Christensen er træt af, at Esbjerg-holdet ikke fik et trofæ i denne sæson.

Af

Esbjerg Energy-mandskabet blev søndag sendt på sommerferie.

I Granly Hockey Arena tabte de sjette semifinalebrag mod Aalborg Pirates.

Det resulterede i et exit i årets slutspil og et samlet semifinalenederlag på 2-4.

På trods af, at Esbjerg Energy-holdet ikke kom i DM-finalen, så har de leveret en flot sæson.

Det synes Esbjerg-kaptajnen Jannik Christensen også, men der mangler et trofæ, ifølge backen.

Det fortalte han i et interview med JydskeVestkysten efter kampen.

- Vi har vel præsteret det bedste grundspil, jeg nogensinde har været med til. Vi var også i Final4-finalen for første gang nogensinde. Så det er alt sammen fint, men vi mangler et trofæ. Kun når man står med trofæet til sidst, har det hele givet mening.

Læs hele interviewet HER.

Søndagens nederlag til Aalborg Pirates i Granly Hockey Arena, blev det første nederlag til nordjyderne for Esbjerg Energy i denne sæson.

De var suveræne mod Aalborg Pirates i grundspillet, men i årets slutspil lykkedes det Julian Jakobsen og co. at knække Esbjerg Energy-holdet.