Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Metal Ligaen: Her er onsdagens resultater

To kampe blev spillet onsdag aften. Her får du et overblik over kampenes resultater.

Af

Onsdag aften vendte Metal Ligaen tilbage efter en længere pause.

Fire hold var i aktion på isen. 

Her er et overblik over onsdagens to kampe:

Herlev Eagles - SønderjyskE 2-3 (OT)

Herlev Eagles og SønderjyskE var onsdag aften tilbage på isen efter landsholdspausen.

Begge mandskaber kom fra en svær periode, hvor de to hold havde været hårdt ramt af Covid-19.

Man kunne tydeligt se på de to hold, at det var et stykke tid siden, at de havde været i kamp.

På trods af det, så blev det et utrolig spændende og nervepirrende opgør, der blev afgjort to sekunder før tid i den forlængede spilletid.

Herlev Eagles havde ellers bragt sig foran to gange ved Magnus Molge og Filip Owesson, men SønderjyskE-holdet fik i begge tilfælde kæmpet sig tilbage på mål af Martin Eskildsen og Cameron Brown.

I kampens overtid trak udeholdet det længste strå, da Oliver Gatz sendte pucken i mål og sikrede to point til SønderjyskE.

Overblik over kampens forløb:

30:44 1-0 Magnus Molge

41:19 1-1 Martin Eskildsen

46:50 2-1 Filip Owesson

52:53 2-2 Cameron Brown

64:58 2-3 Oliver Gatz

 

Rødovre Mighty Bulls - Odense Bulldogs 5-3

Det blev en målrig affære i Rødovre Centrum Arena onsdag aften, hvor Odense Bulldogs var på besøg.

De to mandskaber så ud til at gå fra første periode uden at få scoret, men så fandt hjemmeholdet noget ekstra frem og sendte pucken i nettet to gange ved Brett Welychka og Jonatan Nielsen.

Den føring blev udbygget i anden periode, da Trevor Cheek fik scoret. Herefter fik Odense Bulldogs endelig fik reduceret på et mål af Lukas Lundvald.

Rødovre slukkede dog hurtigt håbet for Odense, da Trevor Cheek scorede sit andet mål i kampen og gjorde det til 4-1. 

I tredje periode fik Mike Hammond reduceret til 4-2, men så satte Rødovres Trevor Cheek det sidste søm i Odense-kisten, da han fuldendte sit hattrick og gjorde det til 5-2.

Oliver Anker Christensen fik reduceret til slut for Odense Bulldogs, men de måtte se sig besejret af et velspillende Rødovre-mandskab.

Overblik over kampens forløb:

18:31 1-0 Brett Welychka

18:45 2-0 Jonatan Nielsen

29:23 3-0 Trevor Cheek

33:58 3-1 Lukas Lundvald

36:43 4-1 Trevor Cheek

45:59 4-2 Mike Hammond

59:19 5-2 Trevor Cheek

59:53 5-3 Oliver Anker Christensen