Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Rungsted er også ramt: Tre er ude med knæskader

Foto af Champagnebugten.dk

Fem afbud udfordrer Rungsted Seier Capitals bredde den kommende tid.

Af

Bredden bliver udfordret i de danske Metal Liga-klubber de kommende uger, hvor Olaf Ellers VM-trup for U20 gør store indhug i mange af trupperne.

Hos Rungsted Seier Capital må de umiddelbart undvære to på den konto.

Gustav Green og Oscar Schulze ligner gode bud på den endelige VM-trup.

Ydermere har de regerende mestre tre mand på skadeslisten. Alle med knæskader, beretter fansitet Champagnebugten.dk, der har bragt en grundig gennemgang.

Mikkel Persson har været ude hele sæsonen efter en grim skade i form af en brækket knæskal, mens rutinerede Anders Poulsen og unge Bertram Jelert (der også var i spil til U20-VM) ligeledes plejer knæskader.

Bundlinjen er dermed, som minimum, en håndfuld afbud før aftenens hjemmekamp mod Herning Blue Fox.

Seier Capital-mandskabet tager imod rævene fra klokken 19.00 i Bitcoin Arena.

LÆS OGSÅ: Rungsteds Mikkel Persson slemt skadet: Skal opereres i Esbjerg

LÆS OGSÅ: Skadesplagede sæsoner bringer Anders Poulsen i tænkeboks