Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

SønderjyskE er CHL-klar: Sådan fordeles den anden danske plads

Med weekendens Continental Cup-triumf sikrede SønderjyskE sig samtidig billet i næste sæsons Champions Hockey League.

Af

Det var en på mange måder indbringende weekend for SønderjyskE, der som det første danske hold gik til tops i Continental Cup.

Mario Simioni så sine tropper levere slutspilsagtig ishockey, holdet kvalificerede sig til næste sæsons Champions Hockey League, og mon ikke kasseren kunne glæde sig over en fornuftig præmiesum samt mere end 13.000 tilskuere igennem tælleapparaterne.

LÆS OGSÅ: SønderjyskE-direktør jubler: - Vi har skrevet historie

Apropos CHL-billetten, så sikrede det dermed også, at Metal Ligaen til næste sæson stiller med to repræsentanter i det fornemme selskab.

Den oprindelige plads er naturligvis reserveret til det kommende mesterhold, men skulle SønderjyskE også sætte sig på den titel, så kommer følgende scenarier i spil.

- Hvis SønderjyskE vinder det danske mesterskab, går den anden Champions Hockey League-plads til vinderen af den regulære sæson (grundspillet) eller til toeren i grundspillet, HVIS SønderjyskE også vinder grundspillet, lyder det, ifølge metalligaen.dk, på CHL's hjemmeside.

Der KAN altså være ekstra meget på spil i grundspillets afgørende fase, hvor Aalborg Pirates jo har taget et jerngreb på dén titel med et aktuelt forspring på 20 point.

LÆS OGSÅ: HISTORISK: SØNDERJYSKE ER CONTINENTAL CUP-MESTRE!

LÆS OGSÅ: POWER RANKING: Piraterne vippes af tronen - af to hold