Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

TOP 5: De mest producerende backs i Metal Ligaen de seneste fem sæsoner

Foto af DIU

De mest pointscorende backs over de sidste fem sæsoner i Metal Ligaen.

Af

De fem mest producerede backs i Metal Ligaen fra 2014/2015-sæsonen til - og med 2018/2019-sæsonen.

Holdene anført er de hold, som spilleren repræsenterede i en - eller flere af de fem sæsoner og som han lavede pointene for. 

01. Daniel K Nielsen, Herning Blue Fox
191 kampe, 46 mål, 104 assist = 150 point
Mr Herning Blue Fox topper listen. Endda ganske klart.  Har de seneste fem sæsoner været kaptajn i Herning. Haft lidt småskader, men har på 191 kampe altså leveret et snit på 0,78 point per kamp. Intet mindre end fremragende for en back over så lang en periode.

02. Simon Grønvaldt, Frederolshavn White Hawks og Odense Bulldogs
205 kampe, 24 mål, 88 assist = 112 point
En af Metal Ligaens bedste backs. Mange point, men også mange mange kampe, hvilket vidner om en stabil back, man kan regne med produktiviteten hos. Skal spille hos Esbjerg i den kommende sæson. 

03. Anders Krogsgaard, Esbjerg Energy
200 kampe, 19 mål, 64 assists = 83 point
Efter mange flotte sæsoner i Esbjerg skal Krogsgaard nu til Aalborg Pirates. En meget stærk og offensiv back man får hos Pirates. En mand, der i powerplay altid er stærk at have på blå linje og generelt er en dygtig puckfører.

04. Phillip Bruggisser, Esbjerg Energy og Rødovre Mighty Bulls (kun tre af sæsonerne i DK)
131 kampe, 19 mål, 61 assist = 80 point

Spillede i Sverige i 14/15 og i Tyskland i 18/19. På bare tre sæsoner for Rødovre og Esbjerg var Brugisser en kæmpe profil i ligaen, der nok kunne have ligget i toppen tættere på toppen af denne liste, hvis han havde gennemført alle fem sæsoner i dansk hockey.

05. Sebastian Bergholt, Rødovre Mighty Bulls 
202 kampe, 19 mål, 59 assist = 78 point

En rigtig Rødovre-mand, der altid har spillet hos Mighty Bulls (lånt ud til White Hawks ganske kort), men nu skal en tur til Aalborg Pirates. Går sommetider lidt under radaren, men har faktisk været en rigtig stærk mand på pointtavlen over de seneste sæsoner.