Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Veteranaften i Odense: Forsvarsministeren sender ros og tak

Foto af Søren Kottal

Odense Bulldogs og SønderjyskE spiller i aften til fordel for veteraner.

Af

Odense Bulldogs stiller i aften op i specialdesignede trøjer, når det store opgør mod SønderjyskE foregår i de danske veteraners tegn i samarbejde med Den Kongelige Livgarde.

Bagmand til temaet er Odense Bulldogs-backen Martin Larsen, der 'dobbeltjobber' i Livgarden og hos de fynske Bulldogs.

Fra højeste sted lyder der anerkendelse til initiativet. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) roser.

- Jeg er stolt over, at vi i Forsvaret har værnepligtige, der gør en ekstra indsats for vores veteraner. Stor ros og tak til garder Martin Harris Larsen, der som professionel ishockeyspiller har set muligheden for at stable et velgørenhedsarrangement som dette på benene til støtte for Veteranhjem Odense, skriver hun i en mail til Fyens Stiftstidende.

Efter kampen bliver de specielle kamptrøjer bortauktioneret, og det overskud går til Veteranhjem Odense.

Modstanderen i VinMedKant Arena er i øvrigt SønderjyskE, som traditionelt trækker mange folk af huse i Odense.

Sønderjyderne har vundet de seneste fire indbyrdes opgør, men skal formentlig op imod et toptændt hjemmehold.

LÆS OGSÅ: Bulldogs samler ind til veteranhjem: Garder Larsen står bag

LÆS OGSÅ: Før slutspurten: FEM PROFILER, der skal steppe op