Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Årets unge spiller i Metal Ligaen: Mathias Borring Hansen

Mathias Borring Hansen blev fredag aften kåret til årets unge spiller i Metal Ligaen.

Af

Fredag aften blev Mathias Borring Hansen hædret som årets unge spiller i Metal Ligaen.

Kriteriet for at blive valgt er, at man skal være U20-spiller og spille i Metal Ligaen. Olaf Eller, der er U20-landstræner og talentchef hos Danmarks Ishockey Union, har stået i spidsen for den jury, der har valgt Mathias Borring Hansen til at vinde prisen for sæsonen 2019/20.

Forwarden har leveret en række glimrende præstationer for SønderjyskE og fik derfor overrakt et diplom og en buket blomster af Olaf Eller, der havde rosende ord til den unge forward.

- Prisen går til en spiller som har en stærk og meget dedikeret indstilling til træningen - både på og udenfor isen. Han er tålmodig, ofrer sig og arbejder stenhårdt for sit hold uanset, om han spiller en stor eller lille rolle i kampene.

Mathias Borring Hansen havde en forrygende 19/20-sæson for SønderjyskE, hvor han spillede 44 kampe og lavede 4 point.

- Og sidste sæson spillede han faktisk en større rolle hos SønderjyskE. Desuden spillede han bundsolidt på U20-landsholdet, lød det fra Olaf Eller fredag aften.

I denne sæson har Mathias Borring Hansen spillet 14 kampe for SønderjyskE.