Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Dem skal du holde øje med i 2020 draften

Få seks bud på næste års førstevalg i NHL-draften

Af

Selvom 2019 draften ikke engang er en måned gammel, så har talentspejderne og de canadiske medier allerede kig på næste års draftkandidater.

Et år før draften vurderer TSNs director of scouting, Craig Button, at kampen om at blive taget som nummer et i draften er et åbent kapløb mellem hele seks spillere.

Det er dermed ikke som i de sæsoner, hvor spillere som Connor McDavid, Jack Hughes, Rasmus Dahlin, lignede klare førstevalg. Ej heller de sæsoner hvor kampen om at blive taget som nummer et var et kapløb mellem to til tre spillere.

De seks unge spillere, som TSN vurderer til at være inde i billedet til at blive taget som nummer et, er:

  • Alexis Lafreniere (forward)
  • Hendrix Lapierre (forward)
  • Quinton Byfield (forward)
  • Cole Perfetti (forward)
  • Yaroslav Askarov (målmand)
  • Lucas Raymond (forward)

Sjældent et hit

Selvom Craig Button kalder Yaroslav Askarov den bedste målmand i en NHL-draft siden Carey Price i 2005, så er det sjældent at en målmand går som den første i en draft. Og det er der måske en grund til.

Faktisk er det kun sket tre gange i NHL-draftens historie, at en målmand er taget som nummer et. Den første var Michel Plasse, der blev taget af Montreal Canadiens i 1968. Plasse nåede to sæsoner for Canadiens og spillede i alt 299 NHL-kampe.

Anden gang var det, da New York Islanders i 2000 tog Rick DiPietro som nummer et foran spillere som Dany Heatley, Marian Gaborik og mange andre.

DiPietro nåede 10 sæsoner for Islanders, hvor det grundet en lang række skader dog kun blev til 318 kampe, ind han i 2013 blev købt ud af den resterende del af sin 15-årige kontrakt.

Bedste førstevalg af en målmand foretog Pittsburgh Penguins i 2003, hvor de valgte Marc-Andre Fleury, der siden var en stor del i deres tre Stanley Cup-sejrer.

Her valgte Pittsburgh Penguins endda at trade sig til førstevalget for at få Marc-Andre Fleury, så det kan godt være en succeshistorie, når målmænd vælges først.

Vælges Askarov som den første, så vil han være den første europæiske målmand, der vælges først i en draft.

Det kan derfor, trods Askarovs talenter, være fristende at tro, at kapløbet kommer til at stå mellem de fem forwards.