Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

ESPN lovpriser Freddie: En utrolig sidsteskanse

Foto af Toronto Maple Leafs

Frederik Andersen høster store roser i de nordamerikanske medier.

Af

Den danske Toronto Maple Leafs-keeper Frederik Andersen får torsdag stor ros af det amerikanske medie ESPN. 

I mediets evaluering af NHL-sæsonen halvvejs får Freddie pæne ord med på vejen om en sæson, der utvivlsomt er på vej til at blive hans bedste i NHL-tiden.

- Frederik Andersen (92,3 redningsprocent), har været en utrolig sidsteskanse i forsvaret for The Leafs, skriver ESPN, der ellers ikke er bange for at svinge øksen, hvis de mener det modsatte.

Garret Sparks, der er andenmålmand bliver nævnt kort, men der er ingen tvivl om, hvem der er den absolutte etter i Air Canada Centre.

Frans Nielsen får også en smule ros for en ''solid'' indsats i Detroit, hvor han er nummer fem på klubbens interne topscorerliste. Det samme gør Mikkel Bødker i Ottawa, mens Lars Eller får kritik for at være en del af en kæde, der har underpræsteret i denne sæson. Ehlers, der har underpræsteret en smule og nu er ramt af en skade, nævnes slet ikke i ESPN's evaluering af Winnipeg Jets.