Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

McDavid hockeykort solgt til 751.000 kr.

McDavid-kort solgt for mindre formue på auktion.

Af

Hvis du eller dine børn købte ishockeykort 2015-2016 sæsonen, så er der god grund til lige at give dem en ekstra gennemgang, især hvis der er nogle af NHL-superstjernen Connor McDavid i blandt – for Edmonton-stjernens rookiekort går for svimlende summer disse dage.

Auktionshuset Lelands har lige haft et Connor McDavid ishockeykort under hammeren, hvor det vindende bud endte på 113.176 dollars – svarende til 751.907 danske kroner.

Kortet der er tale om er fra Upper Deck-serien ”The Cup” og har en trefarvet del af McDavids-trøje samt en autograf fra megastjernen selv, samt en vurdering af 9/10 i stand fra vurderingsfirmaet PSA.

Selvom kortene med netop McDavid oplever et markant prishop kan en del af den vilde auktionspris forklares ved, at det var nummereret til 97 ud af 99.

Tilsvarende kort, med en anden nummerering, for eksempel 2 ud af 99, blev solgt i marts på eBay til en ”favorable” pris af ”blot” 15.900 dollars.

Skulle man have lyst til at kaste sig ud i hobbyen på det højeste niveau, så kan man lige nu få selv samme rookiekort med McDavid til 58.888 dollars – eller bedste bud, på eBay – endda med en vurdering på 9,5/10.

McDavid er dog ikke helt oppe på siden af Wayne Gretzky, hvis rookiekort sidste år var under hammeren til en pris på 3.128.985 kr.