Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Evaluering: Rusland er ganske enkelt eminente - og kæmpe skud ud til GB

Foto af DIU

Henrik Bauch evaluerer på begivenheder fra VM.

Af

Med evaluering tænker jeg ikke hvordan Danmark har præsteret. Der må I følge med i en snarlig udgave af HockeyTime, hvor Martin og jeg nok skal kigge landsholdet efter i sømmene.

Denne blog skal handle om 2 hold. Lad mig starte med The Red Machine, også kendt som Rusland. Hold kæft en samling superstjerner, og i mit eget egoistiske sind, er jeg rasende over de ikke havde den samme besætning sidste år, hvor jeg nærmest boede i Royal Arena.

Jeg skal nok lade være med spilde tiden med at remse alle stjernerne op, men måske nærmere gå efter nogle af dem der er lige under radaren. Det siger noget om et holds styrke, også hold på Ruslands niveau, hvis man har to kvalitets-målmænd. Andrei Vasilevski er ubetinget russernes førstevalg. Kanonkeeper i flere sæsoner hos Tampa Bay (altså ikke lige i slutspillet i år), med flotte redningsprocenter. Reserven er Alexander Georgiev, der i bred forstand formenligt ikke har samme klang, efter en sæson som backup til Henrik Lundqvist i Madison Square Garden. Han har ikke desto mindre stået 2 kampe, den ene imod vice-verdensmestrene fra Schweiz, og har ikke lukket mål ind endnu efter 46 skud imod.

Om de decideret går under radaren er nok en sandhed med modifikationer, men de KHL baserede spillere er lidt bøvlede at følge i Danmark, medmindre man har styr på sine VPN settings på computeren. Nikita Gusev er jo bare for god til at spille i KHL, og han har da også skrevet en 1 årig kontrakt med Vegas Golden Knights for den kommende sæson. Det bliver spændende at følge om han kan slå igennem, eller bliver et kæmpe bust i lighed med Vadim Shipachyov

Ellers er det jo bare at nyde Red Machine når de rigtigt folder sig ud. Jeg så kampen imod Schweiz, og inden kampen tænkte jeg at det da måtte blive en lige og spændende kamp. Der blev jeg tilgengæld godt og grundigt snydt. Russerne var alt for vilde, og schweizerne var ikke i nærheden af noget som helst set over hele kampen. Man kan snakke nok så meget om hvilken type hockey der er bedst, men du skal stå tidligt op hvis du skal overbevise mig om at russerne ikke spiller fed hockey.

Den anden nation der bestemt også skal nævnes er Storbritannien. Jeg knus-elsker at de reddede skærerne med deres vanvitige comeback imod Frankrig. Ikke fordi de som sådan bidrager med noget ekstraordinært på isen, for det gør de såmænd ikke. Jeg kan godt lide fortællingen om dem, og det faktum at de giver alt hvad de ejer og har i hver kamp. Det er mindst lige så meget på grund af deres medrejsende tilskuere, at jeg mener det er en decideret gave at de forbliver i A-gruppen.

De skaber en fed stemning, og har en helt anden tilgang til fankulturen end eksempelvis Frankrig har det. Når snakken nu har gået så meget på, om det lave niveau på isen, så kan det da kun være en fordel for IIHF, at have et ”dårligt” hold med, som tiltrækker så mange fans som skaber en fremragende stemning