LARSENS CORNER: Hellere en god sundhedssektor end den sidste udlænding

Jesper Larsen er klar med et nyt blogindlæg. Denne gang med fokus på dilemmaet imellem en ny spiller eller en solid sundhedsbase for den nuværende trup.

Transfervinduet lukkede for et par uger siden, og vi, der følger den ene og den anden sport tæt, ved godt, at det er omgærdet af stor interesse. Når fodboldens handelsmarked lukker, følger pressen med fra første parket, og på den sidste dag af vinduet har de største af tabloidaviserne og nogle af tv-stationerne typisk reserveret plads til en livetransmission af de handler, der formodes at være af størst interesse.

Det er forholdsvist nyt, at der også i ishockey opereres med transferbegrebet, men ikke desto mindre har interessen for, hvordan der handles været støt stigende. I år kunne Metal Ligaen byde på et par overraskelser. Herning Blue Fox hentede eksempelvis Lindsey Sparks, Esbjerg Energy og SønderjyskE forstærkede sig også, og det fik betydelig opmærksomhed, at Frederikshavn White Hawks i nærmest sidste minut afstivede defensiven og hentede den tredobbelte danske mester, backen Jeppe Holmberg, hos Tyringe Tsos i Sverige.

Men om det er i forbindelse med et åbent transfervindue eller i forberedelsen af en ny sæson, så er engagementerne af nye spillere et fast debatemne blandt ishockeyfolket. Og der er virkelig nogle tastaturer, der får klø, når uenighederne får liv på sociale fora. Hvorfor satses der ikke mere på de lokale spillere? Hvorfor har man igen allieret sig med en middelmådig canadier, der kommer for at hive det sidste ud af en hensygnende karriere? Den slags.

Men måske burde klubberne tænke i helt andre baner. Jeg havde forleden en samtale med den tidligere landsholdsspiller og mangeårige back hos Frederikshavn White Hawks, Christian Schioldan. Schioldan er i dag ansat hos Benefit Frederikshavn, der leverer sundhedsydelser til virksomheder og private, og som uddannet fysioterapeut har han andre og mere nuancerede tanker om klubbernes indkøbspolitik. Spar den sidste udlænding og sørg for at få en bedre sundhedssektor, var blandt andet Schioldans synspunkt:

-På min arbejdsplads har vi jo en professionel og fysiologisk indsigt, som kan være nyttig i det forebyggende arbejde, og hvis man for alvor brugte vores viden og vores kunnen, ville man være mange skader kvit. Og når spillerne så er blevet skadet, kan vi gøre meget for hurtigt at få dem på banen igen.

Christian Schioldan er ved siden af sit civile virke en del af sundhedsstaben hos Frederikshavn White Hawks, og som et eksempel på, hvor vigtigt det er at have gode behandlingsforhold nævner Schioldan landsholdsbacken Mads Larsen, der i løbet af efteråret kom sig efter en længerevarende skade. Larsen var sat til at komme tilbage på is i december, men blev genintroduceret hos White Hawks allerede i midten af november. Og ifølge Schioldan så skyldes det alene, at Mads Larsen fik kvalificeret behandling og gode træningsprogrammer:

-Hvis Mads bare havde fået udleveret et standardprogram, hvor han ikke var blevet fulgt intensivt, som vi gjorde med opfølgning undervejs, så var han enten gået for hurtigt frem, og det ville have givet bagslag, eller også ville han måske have været for forsigtig i sin tilgang til skaden. Vi kan ikke trylle, men der er en fase, hvor vi kan fremskynde tingene.

Det handler om at få pris og kvalitet til at gå op i en højere enhed, sagde direktør i White Hawks, Henrik Andersen, en dag, da jeg stillede spørgsmål til indkøbspolitikken i klubben. Det har han selvfølgelig en logisk pointe i, men spørgsmålet er, om der rundt omkring i landets ishockeyklubber gøres nok for at forebygge og efterbehandle skader. Svaret er – måske – et nej, og i givet fald var der måske en læring at hente hos fodboldklubben AC Horsens, der for et stykke tid siden ansatte en ny behandler til sit superligahold. Stefan Schmidt, som der er tale om, har tilsyneladende formået at tilgå behandlingen af skader helt alternativt, og det forlyder fra klubben, at man overhovedet ikke har haft skader, siden han tiltrådte.  

Om få dage starter play-off. Ventet med længsel og debatteret i en uendelighed. Igen i år har Metal Ligaen været lige, selv om Rungsted Seier Capital har været i front nærmest fra start til slut. Et vigtigt parameter for udfaldet af de kommende slutspilskampe bliver dog uden tvivl, hvorvidt holdene formår at holde sig skadesfrie. Lur mig, om der ikke – når efterrationaliseringens tid indfinder sig – skulle være én og anden klubmand, der havde ønsket, at man i tide havde ofret mere på sin sundhedssektor. I stedet for udgiften til den sidste udlænding.