Malene Frandsens blog: De længste 10 minutter - og jublen derefter

Malene Frandsen reflekterer over hendes og resten af kvindelandsholdets oprykning til A-gruppen.

Nu er der gået nogle dage. Vi har nydt og fejret hele vores succes med hinanden, med vores familier og med hele ishockey Danmark.

Det er ved at gå op for os alle sammen, hvad vi har præsteret. Vi har skrevet historie - virkelig god historie.

Jeg er utrolig stolt af, hvad holdet har præsteret under denne VM-turnering. Vi spillede dårligt i korte perioder, som kom til at koste rigtig dyrt. Men at rejse sig igen efter to nederlag og vinde en ubeskrivelig vigtig kamp, det kræver tro, hårdt arbejde og et team der fungerer under pres. Vi havde heldigvis alle tre ting. Vi vidste vi kunne spille god og disciplineret hockey, det havde vi vist siden sæsonstart; det var bare at gå ud og gøre det igen mod Norge.

Vi gik ud til kampen mod Norge med godt humør, en viden om, at hvis vi skulle have en chance, benytte os af det lille håb der stadigvæk fandtes for en sølvmedalje, så var det NU! For hvis vi vandt, havde vi spillet vores chance, og så var det bare at krydse fingre og håbe at Ungarn kunne hjælpe os det sidste stykke!

Det var en nervepirrende kamp. Vi var tilbage på hotellet for at få aftensmad da Ungarn - Østrig kampen begyndte. Den stod 1-1 længe.. Vi kom tilbage til hallen til tredje periodes begyndelse, hvor stillingen stadigvæk var 1-1. Med 10 minutter igen af tredje periode scorer Ungarn!! 2-1! Vi jublede med de ungarske fans, som lavede en fest i hallen. Men 10 minutter..

Det er de længste 10 minutter i mit liv! Med ca. 1 minut og 40 sekunder igen ad kampen, får Ungarn en udvisning. Østrig måtte bare ikke score, for vi kunne ikke tåle at kampen endte uafgjort. Vi sad stive af spænding! Men Ungarn holdte den hele vejen og vi kunne endelig lade armene gå i vejret, hoppe af glæde og lade tårerne trille. Vi var i A-gruppen. Vi var vindere af den flotteste sølvmedalje til dato. Spillere, ledere og familiemedlemmer kunne omfavne hinanden med de største smil.

Vi gjorde det. Vi fik Danmarks kvindelandshold i A-gruppen. Oppe blandt de 10 bedste hold i verden.
Det var en ubeskrivelig oplevelse og uden tvivl den eneste sølvmedalje, som føltes lige så godt som en i guld.

Tak til unionen og forbundet for troen og støtten til dansk kvindeishockey. Dette er et sandt bevis på, at når man har et godt samarbejde, kan man udvikle mirakler. Teamwork opdeler opgaverne og fordobler succesen. I gjorde jeres, vi gjorde resten.

Tak for rejsen indtil nu, vi ses i Canada til næste år.