Blog: Tilbage til Brandon Reids dyder

AALBORG PIRATES. Selvom man ikke har sidste sæsons succestræner ved roret, så er det mange af hans dyder, der skinner igennem holdet i slutspillet indtil videre. Man er kommet med meget mere fart i skøjterne, afleveringerne er mere præcise, og man arbejder for hinanden som et hold. Det gav ikke pluspoint, hvis man legede Kong Gulerod og afgjorde kampen, for man taber som et hold, men man vinder også som et hold.

For lidt over en måned siden havde man fået nok af Jason Morgan i Aalborg, og det må siges, at det ikke kom et sekund for tidligt. Der var masser af intern uro på holdet, og det virkede til, at man ikke tog træningen seriøst i dagligdagen, for man kunne stort set møde op, hvis man havde lyst, og det kostede ikke noget, hvis man ikke gjorde.

Nu er det en af Brandons assistenter, Garth Murray, der har taget over i cheftræner stolen i klubben, og der er kommet meget mere vilje ind i holdet, og man står op for hinanden og arbejder som et hold, hvilket man også gjorde i sidste sæson.

Nuvel, så fik Murray, ikke den bedste start efter landsholdspausen, hvis man kigger resultater, men man kunne se en anden arbejdsmoral på isen.

I kvartfinaleserien mod Herning viste man noget gejst og vilje, og man ofrede sig for hinanden, hvilket Lasse Bo Knudsen må siges at være et lysende eksempel på med flere blokerede skud i kampene, og en krop, der bogstaveligt talt var gul og blå dagen efter. Man kæmpede som hold i alle 60+ minutter i hver kamp, hvilket må siges at blive udstillet bedst ved de to sene mål i kvartfinalerne 2 og 4, hvor Herning havde Aalborg i sækken, men glemte at snøre den til.

Nu venter SønderjyskE i semifnialen, da Rungsted valgte Frederikshavn fremfor Aalborg. Om det var kampene i Aalborg, hvor Rungsted har haft det svært eller om det var de tætte kamp i Rungsted, der gjorde, at man fravalgte det lavest seedede hold i semifinalen skal være usagt. Det virker til at blive en fed serie, hvor det bliver de små marginaler, der kommer til at være afgørende. Ligeledes bliver det spændende at følge, om dommerne husker Mario Simionis ord efter 1. periode i kamp5 mod Rødovre, og at det kan blive en mindre fordel for Aalborg.

I grundspillet har SønderjyskE taget stort set det hele fra Aalborg, hvor SønderjyskE har hentet 13 af 15 point, mens Aalborg kun har vundet på hjemmebane efter overtid. Alle sejrene til SønderjyskE har været ganske klare, og man har ikke kunne sætte en finger på dem.

Til semifinalerne får Aalborg hele truppen til rådighed, da Jeppe Jul Korsgaard, har afsonet sin 7 dages karantæne for hittet på Esbjergs Colin Vock. Spørgsmål er mere, hvor han kommer inde på holdet, for kæderne har fungeret godt i kvartfinalen. Med allerstørste sandsynlighed, så koster det Jonas Jakobsen pladsen i de fire første kæder, men hvor skal Korsgaard ind? Bedste bud vil være, at han kommer ind i 4. kæden sammen med Tobias Ladehof og Oliver Anker Christensen, netop fordi de første tre kæder har fungeret godt.

Man står med en 4. kæde, der uden tvivl kommer til at spille en rolle i serien, hvor SønderjyskE måske kommer til at køre en del af tiden på tre kæder, da 4. kæden ikke virker stærk på papiret.

Aalborg fik ikke mange muligheder mod Herning i powerplay, og det var ikke altid, som om at det var klar til at klikke på alle parametre. Powerplay er uden tvivl noget, som Murray har haft fokus på efter kvartfinalerne, for der har været småting, der skulle justeres en smule, så man kunne lægge et større pres på modstanderne.

Defensivt er man næsten tilbage til, hvor man var sidste sæson. Man mangler en Martin Lefebvre, der hamrede point ind i slutspillet, men Spencer Humphries er vokset meget med rollen, og tager en del flere gode beslutninger.

Ronan Quemener, fransk landsholdsmålmand, mod Patrick Galbraith, dansk landsholdsmålmand, står overfor hinanden, og det bliver en meget tæt duel mellem dem, og det bliver de små marginaler, der afgører duellen mellem dem.

Defensiven foran dem kommer til at spille en meget vigtig rolle, hvor det bliver afgørende, hvor meget de kæmper for det. På papiret virker SønderjyskE til at have en smule mere bredde på defensiven, hvilket vil give Patrick Galbraith gode muligheder i målet. Men man skal tage ofrervilligheden fra Aalborg.

Det ligner på papiret en serie, der let kan komme ud i seks og måske syv kampe. Det bliver tæt over hele isen, og bredden på holdene, og hvordan man bruger den, der bliver afgørende.