Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Agent Green: Frederik Storm er på tale til DEL og KHL

Kontraktspillet om Frederik Storm tager til i styrke hos Malmö Redhawks.

Af

Morten Green er på plads i Malmö Arena her til aften. I funktion som agent for Frederik Storm, der er med i danskeropgøret mod Linköping.

Det skriver lokalavisen Kvällsposten, der skriver om det spil om en eventuel kontraktforlængelse, der lige nu udspiller sig omkring den danske VM-forward.

Den skånske storklub har udbedt sig svar fra Storm. Vil han forlænge eller ej. Men den mangeårige Malmö-forward vil gerne se tid og muligheder an.

- Der er interesse fra først og fremmest tyske klubber, men også KHL kan blive aktuelt, fortæller Storms agent, Morten Green, til avisen.

En kontraktforlængelse i Malmö udelukkes ingenlunde, selvom Storm-lejren endnu ikke kan og vil give det ønskede svar, som Malmö-ledelsen rykker for.

- Vi er ikke begyndt at diskutere penge med nogen klub overhovedet, fortæller Green videre.

Frederik Storm er vicetopscorer for Malmö med 24 point i 42 kampe. Han har spillet i klubben siden 2012.

LÆS OGSÅ: Kontrakt løber ud: Malmö giver deadline til Frederik Storm