Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Efter mesterskab: Dansk angrebsstjerne åbner op for karrierestop

Jannik Hansen er netop blevet KHL-mester, men er ikke sikker på, at han vil fortsætte ishockeykarrieren.

Af

Det var på mange måder en turbulent sæson i Rusland, hvortil Jannik Hansen skiftede efter mange år i NHL.

Storklubben CSKA Moskva tilbød kontrakt og den danske stjerne slog til. Det kastede i sidste uge et mesterskab af sig, omend Hansen var henvist til tribunen i sæsonens sidste kampe.

Udenfor isen var opholdet en prøvelse i forhold til familien.

- Da vi startede her i Moskva var det meningen, at alle skulle være her. Men vi måtte ændre planen, da det hurtigt viste sig, at det var umuligt med visa og skolegang. Det var ikke det, vi havde drømt om, siger han til TV 2 SPORT og fortsætter:

- Det har helt sikkert været op og ned. Men jeg er glad for, at jeg tog chancen. Også selvom der var mange ting, især uden for isen, der ikke gik den vej, jeg håbede.

KHL-mesterskabet gjorde imidlertid det hele værd, og nu begynder overvejelserne i forhold til den kommende sæson. Her har familien førsteprioritet, og det kan betyde et karrierestop for den 33-årige angriber.

- Den mulighed ligger selvfølgelig i tankerne. Der er mange ting, der skal passe ind, og det skal jeg hjem at finde ud af, siger han til TV 2 SPORT.

Jannik Hansen har allerede meldt fra til det danske VM-hold, der om få uger tager hul på årets turnering i Slovakiet.