Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Mester-Mads til Red Bulls Salute med Malmö-danskere

Der bliver danskertræf i Kitzbühel henover de kommende dages Red Bulls Salute.

Af

Fire stærke hold samles til træningsturneringen Red Bulls Salute i Kitzbühel fredag og lørdag.

Naturligvis Red Bull-klubberne, München og Salzburg, og derudover finske IFK Helsinki og ikke mindst danskerkolonien Malmö Redhawks fra SHL.

Mads Christensen er blandt angriberne hos Red Bull München, og den 32-årige midtjyde går ind til en ny sæson med en sjælden fornemmelse. Den forgangne sæson udløste IKKE et mesterskab for den 11-foldige mester.

Den danske VM-profil gennemgik en skadesplaget sæson i fjor, og meldte derfra også afbud til VM. Nu er han atter i vigør, og i sydtyskernes første testkamp var han blandt målscorerne i en 8-1-sejr ude mod SC Riessersee.

Nu venter først en semifinale mod IFK Helsinki fredag aften i Red Bulls Salute.

Lørdag gælder det placeringskamp mod vinderen eller taberen fra den anden semifinale, hvor de seks Malmö-danskere altså skal møde Red Bull Salzburg.

- En sejr vil være god for motivationen. Men mindst lige så vigtigt er det, at teste forskellige ting. Vores læringsproces starter i Kitzbühel, udtaler München-cheftræner Don Jackson.

Forude venter også Champions Hockey League-kampe for Mads Christensen og hans holdkammerater.