Metal Liga-profiler i spidsen for svensk storklub

To tidligere Metal Liga-backer bliver trænere for HV71.
Af Thomas NielsenØverst i det sportslige hierarki hos HV71, den traditionsrige svenske storklub, er den tidligere publikumsfavorit hos Odense Bulldogs, Johan Hult.
Den stærke center er fortsat sportschef hos Jönköping-klubben, og i dag præsenterede han sit nye trænerteam. Med to øvrige, tidligere Metal Liga-profiler i spidsen.
Nicklas Rahm, som Hult spillede sammen med i Odense-tiden, og som i fjor var assistenttræner, overtager cheftrænerposten fra Stephan Lundh.
44-årige Rahm har fungeret som fysisk træner og siden assistenttræner i SHL siden 2011, og tager altså nu skridtet op som chef.
Blandt staben af medhjælpere kommer en gammel Vojens-kending. Backen Stefan Nyman, der stoppede sin aktive karriere efter fire sæsoner i Vojens tilbage i 2003, kommer ind som assistenttræner for Rahm.
Efter sin aktive karriere overtog Nyman cheftrænerposten i Vojens - indtil en vis Mario Simioni tog over.
Johan Hult og Nicklas Rahm spillede i Odense i årene 2006-2008.
LÆS OGSÅ: Svensk verdensmester siger stop - som blot 32-årig
LÆS OGSÅ: Ehlers-støtte til to ligaklubber, Pasanen donerer trøje

