Tidligere Rungsted-træner fyret i MODO og ansat i Leksand

Tidligere Rungsted-træner fyret i MODO og ansat i Leksand
Af Lars JohansenDe kære udtalelser har det med at koste den tidligere Rungsted-træner Björn Hellkvist. Det har det gjort endnu engang, da svenske MODO netop har fyret den 43-årige træner kort tid efter, at de havde forlænget kontrakten med ham for yderligere tre sæsoner.
- Vi har foretaget den vurdering, at tilliden til Björn Hellkvist væk i klubben, blandt vores sponsorer og tilhængere. Hellkvist vil derfor ikke lede holdet den kommende sæson. Efter en periode med forhandlinger med en anden klub, har vi nu fundet en løsning, der er god for MODO Hockey, siger MODO-formand Ulf Strinnholm på klubbens hjemmeside.
Hellkvist kommer ikke til at gå arbejdsløs, da han allerede er blevet ansat som cheftræner i Leksand – klubben som han tidligere offentligt ytrede interesse i at lede. Det var også den udmelding, der satte gang i lavinen, der førte til fyringen i MODO.
Björn Hellkvists kontrakt med Leksand løber for de næste tre sæsoner.

