Ung dansk målmand klar til universitetshockey i USA

20-årige Emil Gransøe er optaget på Salve Regina University.
Af Thomas NielsenEfter tre år i USA er Gentofte-keeperen Emil Gransøe, der har spillet en række U-landskampe, nu klar til næste skridt.
Han er optaget på Salve Regina University i delstaten Rhode Island, hvor han fremover skal kombinere universitetsstudier med ishockeyen.
Universitetsholdet hører til i den lidt mere upåagtede NCAA III, hvor to danskere spillede i denne sæson: Jacob Gammelgaard for Endicott College og William Rømer Riise for New England College.
Emil Gransøe var med til U20-VM i både 2017 og 2018.
I den forgangne sæson spillede han for Topeka Pilots i juniorligaen NAHL med ganske fin succes.
"I can't wait to start my next four years of developing as a student, a hockey player, and as a person at this amazing school!" - Emil Gransøe on his commitment to @SalveRegina https://t.co/8s3lzCWwAn
— Salve Regina Sports (@SalveAthletics) May 28, 2019

