Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Åkesson tilbage i rødt og hvidt: Inviteret med på landsholdstur

Foto af Claus Petersen

Landsholdsveteranen Frederik Åkesson er tilbage i rødt og hvidt. Nu som gæstetræner.

Af

Ikke umærkeligt har det nyligt udtagede seniorlandshold et klart nordjysk skær.

Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks har domineret Metal Ligaen indtil nu, og det har landsholdet belønnet.

Men det er ikke blot på spillersiden, at navne som Søren Nielsen, Nikolaj Krag, Chrostopher Frederiksen, Anders Krogsgaard, Sebastian Bergholt, George Sørensen og Martin Højbjerg får chancen.

Frederikshavn White Hawks-assistenttræner Frederik Åkesson er også indkaldt til landsholdsturen til Norge om et par uger.

- Jeg har fået en henvendelse fra Danmarks Ishockey Union, der gerne vil give nogle af de danske trænere i Metal Ligaen mulighed for at være med omkring landsholdet - for at se, høre og lære af hele det setup, forklarer Frederik Åkesson til Nordjyske Stiftstidende.

Den mangeårige Aalborg Pirates-spiller ser frem til en lærerig tur med landsholdet, hvor en anden nordjyde, Heinz Ehlers, som bekendt er landstræner.

- Jeg synes, det kunne være spændende at blive opdateret på, hvordan tingene foregår på landsholdet. Heinz Ehlers har jo været mange år ude i Europa og vundet flere priser som træner, så jeg er sikker på, jeg kan lære en del af ham, siger han til avisen.

Danmark skal møde Østrig og de norske værter på den kommende landsholdstur.

LÆS OGSÅ: Sæsonens første landshold er udtaget