Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

DIU-formand BEKRÆFTER: Danmark byder sig til som vært - AFLYSNING af VM er katastrofalt

Henrik Bach Nielsen bekræfter, at Danmark har sendt en anmodning om værtskabet til sommerens VM afsted til IIHF.

Af

Der landede en stor nyhed i den danske sportsverden i dag, da IIHF-præsidenten, René Fasel, fortalte, at Danmark har søgt om værtskabet til sommerens VM.

Den nyhed bliver nu bekræftet af formanden for Danmarks Ishockey Union, Henrik Bach Nielsen, der kalder det en katastrofe, hvis VM endnu engang bliver aflyst.

- Tilbage i november sad jeg sammen med mine kolleger fra de øvrige nordiske lande, og vi var fuldstændig enige om, at ishockeysporten IKKE kunne tåle, at endnu et VM blev aflyst som i Schweiz i 2020. Det vil være en katastrofe for alle involverede parter: Spillerne, lederne og de mange sponsorer, der støtter ishockeyen, siger han i en pressemeddelelse. 

Det er stadig usikkert, om den hviderussiske værtsby Minsk kan afholde VM. Derfor har Danmarks Ishockey Union nu lagt billet ind hos IIHF i forhold til værtskabet, hvis Hviderusland trækker sig som vært.

- Der skal være en plan B, og når Danmark byder sig til som vært, så er det for at udfylde muligheden for en Plan B, hvis den ene gruppe ikke kan spilles i Minsk. Vi kan trække på gode erfaringer fra den nylige EM-slutrunde i håndbold, for vi forventer lige nu, at ishockey-VM også skal spilles i en “boble”. Så det er ikke fordi vi VIL have VM til Danmark, det er for at hjælpe verdensishockeyen med et alternativ til en aflyst VM-turnering, tilføjer DIU-formand Henrik Bach Nielsen.

Danmark var senest VM-vært i 2018, hvor der blev spillet ishockey i Herning og København.

Nu er der chance for, at verdensstjernerne igen indtager isen i Danmark, hvis planerne ændres så markant, at Danmark overtager værtsskabet fra Hviderusland.