Husker du: Da 563.000 så Danmark kæmpe mod Letland for en VM-kvartfinale

Det er kun et år siden, at over en halv million seere fulgte landsholdet på TV 2.
Af RedaktionenDet er fornøjelig læsning og gode VM-minder, at gense Gallups tv-tal i perioden, hvor der sidste år var VM i Danmark.
En søgning på alle TV 2s seertal i VM-perioden 4.-20. maj giver tre af fem pladser i top-5 til Danmarks afgørende VM-kamp mod Letland, og kampen tager seks af 11 toppladser på listen, som toppes af 50 års-portrættet af Kronprins Frederik, som fyldte 50 år, og i øvrigt blev portrætteret midt under VM-finalen i Royal Arena, hvor han selv var til stede. Udsendelsen blev set af 622.000 seere til en share på 47,4.
Når Danmark-Letland tager hele seks af 11 topplaceringer over det mest sete på TV 2, så skyldes det i øvrigt, at studieudsendelserne også regnes med, og dermed pauser og optakt - men de var også alle blandt de mest sete i hele VM-perioden.
2. periode af Danmark-Letland var det næstmest sete på TV 2 i perioden med hele 563.000 seere, hvilket svarer til 10,1 pct. af befolkningen. Sharen var 36,2.
556.000 seere så gyseren af en 3. periode, hvor Danmark kæmpede for et enkelt mål, som ville sende dem til en kvartfinale i Royal Arena mod Sverige. Her var sharen imponerende 38,9.
Også kampen Danmark-Norge holdt højt niveau på TV 2. Som eftermiddagskamp trak den ikke ligeså mange seere, men til gengæld en større andel af dem, der så fjernsyn med shares helt oppe mellem 41 og 44. Kampens 3. periode rammer 38. pladsen på TV 2 i VM-perioden.
Udvalgte tv-tal fra TV 2 i VM-perioden 4.-20. maj 2018:
1 Min Vej - Kronprins Frederik 50 år, 622.000 seere
2 Ishockey-VM 2. periode Letland-Danmark, 563.000
3 Tillykke Frederik - klar til Royal Run, 561.000
4 Ishockey-VM 3. periode Letland-Danmark, 556.000
5 Ishockey-VM studie Letland-Danmark, 531.000
10 Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, 483.000
12 Regionalprogrammer 11/5, 451.000
16 Nyhederne 11/5, 427.000
18 Morten og Peter - stjernerne på vej, 415.000
38 Ishockey-VM 3. periode Danmark-Norge, 359.000

