Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

KLUMME: - Et VM uden NHL-spillere bliver interessant at se

Foto af Hockeytinget

Der er plads til en del af fremtidens folk, når VM i Riga spilles med premiere om to uger.

Af

Jeg tror ikke, at der sidder en eneste dansk NHL-spiller på NHL-charterflyet New York-Riga næste søndag den 16. maj.

Og er man ikke ombord der, så kommer man ikke til start i VM.

Alexander True Og Joachim Blichfeld fra San Jose var de bedste danske bud, men de har meldt afbud.

Oliver Bjorkstrand har været nævnt som mulig deltager, men jeg anser det - og har hele tiden gjort - som urealistisk. 

Det ville være glædeligt med den fabelagtige NHL-sæson, han har spillet, men jeg tror landstræner Heinz Ehlers skal være lykkelig, hvis Bjorkstrand blot er med i OL-kvalen i august.

Frans Nielsen er også ledig fra slutspil, men han har været knæskadet i tre uger, og er endnu ikke tilbage på is.

Og det var det.

Ingen NHL-spillere på det danske landshold i år, desværre.

Og dog. 

For Mikkel Bødker er stadig at regne i NHL-kaliber, selv om han nu snører skøjterne i Lugano i Schweiz.

Han støder til truppen i næste uge til de to sidste testkampe mod Norge, og det er en absolut kvalitetswing, Danmark der får tilført truppen.

Ind i førstekæden med ham.

Tilbage er der vel kun tre aktuelle spillere, som ikke er med i næste uges trup.

Morten Madsen og Phillip Bruggiser, som stadig spiller klubishockey.

Og så måske Mads Søgaard, hvis det da overhovedet er aktuelt at forsøge at få ham fri af den AHL-chance, han lige nu spiller i Ottawa Senators-systemet.

Det vil koste ham fire AHL-kampe, at flyve til VM. 

Det kan være aktuelt, hvis planen er, at tage ham med som tredjekeeper for at lære, men måske også spille, og hvis Ottawa Senators synes, at det er en bedre idé end de sidste fire kampe i AHL. 

Måske er det endda aktuelt, at overveje at VM-udvikle både ham og Frederik Dichow i et "gratis" VM, hvor ingen rykker ud af A-gruppen, fordi der ingen oprykkere kommer fra det aflyste Division 1-VM.

Sebastian Dahm er sikker førstekeeper.

Truppen herunder byder på navne, der kommer til at få en VM-turnering, som de ikke havde fået i et normalt VM-år uden corona.

Altså med nedrykning og NHL-spillere ombord.

Det er spændende, for det er en opbygning hen imod det kommende danske VM på hjemmebane i 2024.

Den gyldne danske ishockeygeneration er endegyldigt på vej på pension, og det sidste stint med den gyldne NHL-generation bliver OL-kvalen i august, samt det OL i februar næste år, som holdet bør kvalificere sig til.

Derefter er det farvel i landsholdssammenhæng for mange store navne, og nogle skal jo tage over.

Der kan godt ligge et par magre år at vente på dansk landsholdsishockey, men en VM-turnering som den kommende, er en oplagt mulighed for at investere i nogle af de fremtidige navne.

Her glæder jeg mig meget til at se, hvem der kan og hvem der ikke kan i Riga.

Backsiden ser stærk ud, og på forwardsiden vil vi helt sikkert se, at nogle overrasker, mens nogle ikke griber chancen.

Kaptajn Peter Regins VM-fravær er ærgerligt, for han ville være en vigtig spiller på centerpositionen, som bliver et ømt punkt i Letland.

Desværre var udmeldingen om hans afbud i dag også bare en konstatering af, hvordan hans skade har artet sig i de seneste uger.

Han har i et stykke tid ikke rigtig været aktuel, og her skal vi se rutinerede Julian Jakobsen og Jesper Jensen drive holdet, mens Morten Poulsen ligner vikar som center, og så tror jeg, at Christian Wejse får en VM-chance.

Det har jeg faktisk troet lige siden, han drev Esbjerg frem i slutspillet.

Morten Madsen kan blive en tiltrængt centerforstærkning, mens det var overraskende, at Mikkel Aagaard tidligt røg ud, og endda kun spillede wing i træningslejren.

To uger til VM i dag.

Her er truppen til næste uges landskampe mod Norge:

Målmænd:

George Sørensen

Frederik Dichow

Sebastian Dahm

Backs:

Oliver Larsen

Emil Kristensen

Markus Lauridsen

Anders Krogsgaard

Nicholas B. Jensen

Jesper Jensen Aabo

Oliver Lauridsen

Malte Setkov

Matias Lassen

Forwards:

Nicklas Jensen

Mikkel Bødker

Frederik Storm

Christian Wejse

Mathias From

Christopher Frederiksen

Niklas Andersen

Jesper Jensen

Morten Poulsen

Felix Scheel

Nichlas Hardt

Julian Jakobsen

Matthias Asperup

Matthias Bau

Nick Olesen

Nicolai Meyer