Mads Søgaard sprællede forgæves - Danmark tabte VM-premiere
Letland viste sig for stærke i Danmarks VM-åbning ved Division 1A-VM i Minsk.
Af Thomas NielsenEt mål i hver periode og et generelt klart overtag kampen igennem sikrede Letland en drømmestart på årets U20-VM i hviderussiske Minsk, hvor en billet til A-gruppen er på højkant.
Mads Søgaard, det Ottawa Senators-draftede stortalent i det danske bur, sprællede forgæves mod et veloplagt lettisk mandskab.
Olaf Ellers tropper kom bedre med i tredje periode, men Karlis Bucenieks anden scoring i kampen beseglede det ærgerlige udfald i 55. minut.
Det endte 0-3 og dermed ser de danske oprykningsdrømme allerede nu udfordrede ud.
Ganske kendetegnede for kampforløbet blev Mads Søgaard efterfølgende kåret til danskernes bedste. Letterne vandt skudstatistikken med 35-19.
Seks hold er med ved turneringen. Norge besejrede Slovenien med 6-2 i den første kamp, mens værterne møder Østrig i dagens sene kamp.
Kun den samlede vinder rykker op.
DANMARK - LETLAND 0-3 (0-1, 0-1, 0-1)
12:01 0-1 Prohorenkovs (ass. Zabusovs, Jevdokimovs)
31:54 0-2 Bucenieks (ass. Fjodorovs, Svanenbergs)
54:29 0-3 Bucenieks (ass. Grinbergs, Svanenbergs)
Udvisninger:
DK: 5x2, LAT: 3x2
Skud: 19-35
1.341 tilskuere i Chizhovka Arena.
LÆS OGSÅ: Philip Larsen forlænger sin kontrakt i Rusland
LÆS OGSÅ: DEN ENDELIGE TRUP TIL U20-VM: DISSE FIRE BLEV CUTTET TIL SIDST