Aalborg-direktør efter exit: Vi har afveget fra principperne
![](/media/1446/skaermbillede-2019-03-30-kl-221701.png?anchor=center&mode=crop&width=755&height=515&rnd=131984590850000000)
Aalborg Pirates' direktør Thomas Bjuring vil arbejde på at finde sidste sæsons principper frem henover sommeren.
Af Mikkel KøhlerAalborg Pirates nåede ikke videre fra årets semifinaler i Metal Ligaen. Det maksimale mestrene nu kan nå er en bronzemedalje.
Ovenpå 4-0 nederlaget i serien til SønderjyskE fortæller Aalborgs direktør Thomas Bjuring, at den sportslige ledelse skal finde tilbage til sidste sæsons principper for klubbens indkøb:
– Den sportslige sektor skal kigge på, hvordan vi kan finde tilbage til den succes, vi havde på den front de seneste to sæsoner. Det er jeg overbevist om, at den sportslige sektor har en plan for.
- Vi skal nok tilbage til nogle af de principper, vi havde de andre år. Nogle principper, som vi måske nok er afveget lidt fra i år, siger han til Nordjyske.dk.
Det er særligt, når det kommer til indkøb, Bjuring vil se på, hvordan man havde succes i sidste sæson. Aalborgs importspillere slog ikke til, da de skulle i indeværende slutspil og det vil klubbens ledelse påtale i forhold til det kommende transfervindue.
AALBORG PIRATES - SØNDERJYSKE 2-3 (0-1, 0-1, 1-2)
03:04 0-1 Matt Prapavessis (ass. Lund, Marinaccio)
33:13 0-2 Martin Eskildsen (uass.)
54:45 0-3 Martin Eskildsen (ass. Frank, Førster)
55:02 1-3 Julian Jakobsen (ass. Spelling, Harstad)
55:31 2-3 Mike McNamee (ass. Panelin-Borg, Jul Korsgaard)
Udvisninger:
AP: 5x2, SE: 4x2
Skud: 23-23 (6-7, 9-10, 8-6)
2.268 tilskuere i Bentax Isarena.
![](/media/1803/hbflogo.png?anchor=center&mode=crop&width=755&height=515&rnd=132059294810000000)
![](/media/1168/skaermbillede-2019-01-24-kl-192126.png?anchor=center&mode=crop&width=755&height=515&rnd=131928313120000000)