BØJGAARDS KLUMME: Mark Pederson forandrede Esbjerg og den danske liga

Afgående Esbjerg-træner Mark Pederson er blandt de største trænere i dansk ligahistorie, skriver ishockeykommentator Jimmy Bøjgaard.

Jeg vil savne Mark Pederson bag Esbjergs trænerbænk.

Fordi han gjorde en forskel, og forandrede den danske liga.

Efter syv sæsoner stopper han, men hvilke syv sæsoner. 

Han er manden, der fik Esbjerg tilbage på højeste niveau, siden 2013 under brandet Esbjerg Energy.

De otte ejere og en stærk personkreds med bestyrelsesformand Christian Rølmer Christensen i spidsen, reddede måske reelt ishockeyen i den stolte hockeyby, da de grundlagde Energy tilbage i foråret 2013.

Deres vigtigste beslutning var at gøre netop det, og smide penge og energi i projektet.

Men deres næstvigtigste beslutning var uden sammenligning, at ansætte canadieren Mark Pederson som deres cheftræner og manden, der skulle føre vestjysk ishockey op af hullet.

For det var et hul og dødvande, dengang i EfB, hvor Esbjerg otte sæsoner i træk ikke var i en finale - og kun én gang i en semifinale. Slet ikke godt nok i havnebyen, og den store fanbase fortjente bedre end den uro og usikkerhed, der plagede Esbjerg-ishockeyen i de år, hvor man var en fodboldklub med en ishockeyklub som vedhæng.

Men de fik bedre, fansene - og de fik Mark Pederson.

Hans første sæson var succesrig, lige indtil matchfixingskandalen ramte klubben.

Kirill Starkov og Tyler Mosienko var toneangivende i førstekæden i Pedersons åbningssæson, men kort før slutspillet blev de fyret sammen med målmanden Dennis Jensen. 

Mark Pedersons Esbjerg kunne være blevet mester, det år, men ledelsen udviste lederskab, som jeg sjældent har set i en klubverden, der oftest tænker på sig selv.

Mange havde insisteret på en mere mindelig løsning, for ikke at miste førstekæden til slutspillet, men ledelsen ryddede op, splittede omklædningsrummet og smadrede mesterskabsdrømmene.

For ishockeyen i Esbjergs, for dansk ishockeys, og for dansk idræts skyld. Det aftjener i dag stadig den største respekt, mange steder.

Mark Pedersons start på trænerkarrieren i Esbjerg var ruineret, men måske skabte modgangen og nedturen nogle af de bånd, som Pederson blev kendt for at samle i de følgende sæsoner.

Året efter - i 2015 - gik Pedersons Esbjerg i finalen. Efter ti finaleløse sæsoner, siden det legendariske mesterskab i 2004, hvor Petter Bart Hansen styrtede ned fra fjeldet, og scorede game winneren i overtiden af finale 7 mod AaB. 

Endelig var Esbjerg tilbage. Og det var ikke en tilfældighed.

I de to efterfølgende sæsoner vandt Energy titlen med Mark Pederson, efter at Thor Dresler var bragt ind på trænerbænken som assistent.

En duo, som skriver sig ind i top af unikke trænerduoer med Todd Bjorkstrand/Adam Wozninski og Mario Simioni/John Lund som andre prominente duoer, der fik det ekstra ud af deres hold, når det gjaldt i marts og april.

2016-mesterskabet var spektakulært. Rivalerne SønderjyskE valgte Esbjerg i semifinalerne, men Esbjerg vandt kamp 7 i Vojens, og tog mesterskabet på et Aaron Lee-overtidsmål i Herning. 

Og her er det så også, at Mark Pederson forandrede dansk ligaishockey. For han var den cheftræner, der brød Hernings og SønderjyskEs æra med 11 mesterskaber i træk fordelt imellem sig siden seneste Esbjerg-guld i '04.

Det trængte ligaen til, og det skærpede lysten til guld andre steder.

Det gav troen i Aalborg, Frederikshavn, Rungsted, og sågar hos 2017-finalisterne Gentofte, på, at det faktisk kunne lade sig gøre, at udfordre sønderjyderne og midtjyderne, som i øvrigt kun blev mere sammenbidte, ærekære og sultne efter succes, da de blev udfordret af andre.

Tak for det, Mark Pederson og Esbjerg Energy. Det er faktisk nogle af de frugter, vi høster, når vi i de seneste sæsoner har været så heldige, at kunne tale om en mere jævnbyrdig og uforudsigelig liga, hvor 6-7 hold kan gå i semifinalen. Det har jeg aldrig oplevet før.

Det skal Pederson og Esbjerg trods alt ikke have hele æren for, men det er ufattelig vigtigt i al idræt, at mekanismerne er sådan. Tænk på hvad pokaler i de seneste år har gjort for ikke bare Esbjerg, men også Frederikshavn, Aalborg og Rungsted.

Mark Pederson tog Energy på et smukt ridt i Champions Hockey League med point i Zug, Schweiz og hjemmesejr over de finske mestre Helsinki.

2017-mesterskabssæsonen bød på stor grundspilskrise, før Pederson og Dresler fik samlet holdet og kom i slutspillet. Nyt guld i finalen mod eventyrholdet Gentofte Stars, og foran en fyldt hal sidste pind i det berømte hus, som Pedersons HOLD byggede i omklædningsrummet, for at illustrere krisen og sæsonen fra fundament til liebhaver-udsigt.

2016-guldbacken Wade Bergman kunne næppe erstattes. Jo. Af Kodie Curran, som spillede sin første europæiske sæson under Pederson, og som 30-årig lige har skrevet 2-årig NHL-kontrakt i Anaheim.

Fuldkommen i Mark Pedersons ånd, at selv de store drømme kan blive til virkelighed med holdånd og hårdt arbejde.

Og tag lige et kig på Mark Pedersons rosters. Bergman, Dalhuisen, Lee, kaptajn Nixon, Nicholas B. Jensen, Søren Nielsen, Jeppe Holmberg, Kasper Jensen, Esbjerg-ikonet Sune Hjulmand, Fiddler, Curran, Krogsgaard, Bruggisser, Henriksen, Seldrup.

Så forstår man, at Mark Pedersons syv år i Esbjerg var en unik æra.

Nej, han ramte ikke niveauet med holdet i de seneste par sæsoner, begyndende med fejlkøbet Michael Fine i 2017, men vi var altså inde i Mark Pedersons femte sæson i klubben, før man for alvor kunne pege på en rigtig forbier.

Nu siger han på gensyn, for han vender formentlig tilbage til dansk hockey, hvis han selv ønsker det, som et af de største navne, der har været her.

Han kan sågar blive dansk landstræner, for han har hele pakken inklusive de store menneskelige egenskaber, som er altafgørende for succes på netop den post.

Nu handlede det om træneren Mark Pederson, men som spiller blev han blev altså draftet af Montreal Canadiens i 1. runde som nummer 15 foran store NHL-navne i 1986-draften, bare lige for at understrege min pointe med hans cv.

Canada U20, Montreal Canadiens, Philadelphia Flyers, San Jose Sharks, Detroit Red Wings. Og Esbjerg Energy.

Men mest af alt et sympatisk menneske af de mange trænere med den slags samarbejdende kvaliteter, vi er heldige at have i Metal Ligaen i disse år.

Da Mark Pederson kom, var Esbjerg lige med 70'er-storholdet Gladsaxe og efter Rødovre i mesterskabshistorikken. Nu er Esbjerg fjerdebedst.

Sikke nogle skøjtetag, han satte i Esbjerg, Mark Pederson.