Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

COVID-19 i UDBRUD hos Blue Fox: Ben Cooper og ung forward er OGSÅ testet positiv

Cheftræner Ben Cooper og forward Frederik Brændgaard er blevet testet positiv for covid-19

Af

Der er sket et kæmpe smitteudbrud med covid-19 hos Herning Blue Fox, hvor store dele af mandskabet er testet positive.

Nu er cheftræner Ben Cooper også blevet testet positiv. Det bekræfter direktøren i Herning Blue Fox, Torben Skovsgaard, til Herning Folkeblad.

- Ben mærkede nogle influenza-lignende symptomer i kroppen, så det kom ikke helt overraskende for ham, da han fik svaret i aftes, fortæller Torben Skovsgaard.

Lige nu er der sammenlagt 13 person fra Herning Blue Fox, der er blevet testet positive i løbet af det seneste stykke tid.

Jakob Jessen, Mads Christensen, Anders Poulsen, Brodie Dupont og assistenttræner Dan Jensen blev alle testet positiv en uge før jul.

Efterfølgende blev Frederik Søgaard, Rasmus Nielsen, Thomas Vilstrup Andersen, Patrick Madsen, Mark MacMillan og sportschef Martin Struzinski også testet positive.

Nu har det altså også ramt cheftræner Ben Cooper og den unge forward Frederik Brændgaard.

Der er dog godt nyt i en svær tid for Herning Blue Fox-holdet. Jakob Jessen, som var en af de første til at blive testet positiv, er på vej tilbage.

- Jakob Jessen var den første, der blev testet positiv. Det var 15. december. Han var på isen alene i går og er egentlig igennem sit forløb nu. Mads Christensen er den næste. Han burde også være ved at være klar igen, siger Torben Skovsgaard.

Alt træning hos Herning Blue Fox er aflyst for tiden. Kampene mod Odense i aften og i morgen er som bekendt også blevet aflyst.

Næste opgave for Herning Blue Fox er d. 5. januar, hvor de tager imod Herlev Eagles i Kvik Hockey Arena. Torben Skovsgaard håber, at smitten ikke spreder sig mere inden da.

- Vi får svar fra mandagens testrunde i løbet af eftermiddagen. Jeg håber meget på, at de alle er negative, men sikker er man jo ikke ligefrem i øjeblikket, siger Torben Skovsgaard til Herning Folkeblad.

Herning Blue Fox får tildelt 1,5 point, hvis deres kamp aflyses pga. covid-19. Det sker som følge af den nye coronaprotokol.