Danmarks mest udviste spiller: Fra ''psykopat'' til meditationsekspert
Luke Sellars fik mildest talt et skidt ry i dansk ishockey.
Af Mikkel Køhler''Isens løstgående missil'', ''Isens hårde hund'' og ''Rødovre-spiller på vej mod alletiders udvisningerrekord''. Rubrikker fra hhv. Ekstra Bladet, BT og Politiken i 2006 og 2007.
Rødovre hentede i 2006 den canadiske back Luke Sellars til klubben.
Sellars kom med en NHL-kamp i bagagen fra start 00'erne, men det store talent blev overskygget af psykiske problemer og et voldsomt temperament.
Derfor var han raslet ned igennem de nordamerikanske inden han stod i Rødovre som 25-årig.
– Vi fik rimelig kontrol over ham, men det krævede oceaner af tid både på isen, men så sandelig også udenfor. Han er en fantastisk ishockey-spiller, men man skal ha’ meget stærke personer omkring ham, sagde Rødovre-direktør Billy Adamsen efter fyringen af Sellars til Ekstra Bladet;
– Han kræver megen tid, og det er vigtigt at holde ham ude af bestemte miljøer. Der skal tages hånd om ham fra start. Sker det ikke, går det let galt.
''Rimelig kontrol'' er måske en overdrivelse fra Adamsen.
På bare 25 ligakampe ''slog'' Sellars Nicolai Clausens mere end 10 år gamle udvisningsrekord. Hele 246 minutter i boksen fik Sellars i sin korte tid i Danmark. Og det var ikke for småting.
Sellars var decideret farlig at spille mod og foruden løse næver, så var han ikke bange for tacklinger til hovedet, tacklinger til ryggen mod banden eller andre ting, der i dagens hockey havde været endnu mere uhørt - og egentlig også var det i 2006.
Billy Adamsens ovenstående kommentarer kom i øvrigt efter at Sellars blev fyret i DEL hos Iserlohn Roosters. Bare få måneder efter bruddet i Rødovre.
I efteråret 2007 truede han nemlig flere af sine egne holdkammerater, da de prøvede at stoppe hans eskapader på et diskotek i Köln.
Desuden truede Sellars før tiden i Rødovre en dørmand i Toronto på livet. Det gav tiltale. Dette i øvrigt sammen med den senere store NHL-profil Trevor Daley, der stadig er i NHL i dag.
Efter tiden i Tyskland var Sellars i Slovakiet og i Finland, inden han i 2010 sluttede karrieren af i CHL hos Texas Brahmas.
Men sådan er det langt fra den dag i dag. Heldigvis for det, for den nu 38-årige Sellars.
Kursskifte - fra slagsbror til munk
Efter karrieren begyndte Sellars at få øjnene op for meditation.
Han beskriver selv, at hans hockeykarriere var præget af ''ADHD, depression, stof-afhængighed og psykisk ustabilitet''.
Derfor rejste han jorden rundt efter karrierens afslutning og fandt ro i tibetansk mediation.
I dag driver han sit eget meditationsted og beskriver selv, at han mediterer under ''Great Masters Daniel Mitel and Drunvalo Melchizedek'', der giver ham de kræfter der skal til for at hele folk.
Under navnet ''Journeys into the heart'' kan Sellars bookes og kører hold, hvor han hjælper folk til at finde indre ro.
Et ret markant kursskifte fra dengang i Rødovre-tiden.. Se bare her:
SELLARS 2006
SELLARS 2020
LÆS OGSÅ: QUIZ: 10 skarpe om Metal Ligaen og danskerne i udlandet
LÆS OGSÅ: I STRID MODVIND: Tidligere Rungsted-træner nu på karikaturtegninger
LÆS OGSÅ: RYGTEBØRSEN: Seldrup på vej nordpå