Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Esbjergs nye VIP-lounge har kostet 13 mio kroner

Foto af Esbjerg Energy

Esbjerg Energy har betalt kassen for nyt lounge-område.

Af

I Esbjerg Energys nye Granly Hockey Arena kan fansene opleve et helt nyt område. Claus Sørensen Loungen, bliver navnet på stedet, som primært er forbeholdt VIP-gæster. 

Det har kostet 13 mio. kroner at etablere Claus Sørensen Loungen, hvor Claus Sørensens Fond har været blandt hovedbidragsyderne. Det skrives Esbjerg Energy i en pressemeddelelse tirsdag.

Claus Sørensen Lounge er opført som en hængende tilbygning på ca. 500 m² mellem Granly Hockey Arena og Blue Water Arenas lounge-område. Dermed kommer både fodbold, håndbold - og ishockey-fans til at nyde godt af de dyre kvadratmeter.

Loungen lejes ud til EfB Konference, der står for driften sammen med den eksisterende Carlsberg Lounge. Esbjerg Energy disponerer dog over Claus Sørensen Loungen til hjemmekampene i Granly Hockey Arena.

– Herved skaber vi et samarbejde mellem fodbolden og ishockeyen i Esbjerg. Og også bl.a. byens to håndboldhold kan benytte faciliteterne. Herved skaber vi bedre rammer om hjemmekampene og kan give VIP-gæsterne en endnu bedre oplevelse, siger Peder S. Krogsgaard.

Esbjerg åbnede den nye Granly Hockey Arena i marts måned. Den har plads til godt 4200 tilskuere til ishockeykampe.