Felix Scheel og Esbjerg Energy forlænger samarbejdet

Foto af Daniel André Stentz
Felix Scheel bliver hos Esbjerg Energy.
Af Emil Mozart HansenEsbjerg Energy har forlænget med en af klubbens største profiler.
Felix Scheel har underskrevet en ny aftale gældende for den kommende sæson.
Det har klubben offentliggjort på sin hjemmeside.
Den danske forward leverede 38 point i 38 kampe i den forgangne sæson.
De flotte præstationer blev belønnet med en plads på landsholdet, der var til VM i Riga.
Nu venter fjerde sæson i Esbjerg-trøjen for Felix Scheel, der fik debut i Metal Ligaen i 2017 for netop Esbjerg Energy.
Årene forinden bød på ophold hos en række svenske klubber.
Derfor står Felix Scheel noteret for 170 kampe i Hockeyallsvenskan og 86 i Hockeyettan.

