Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Fem hold er repræsenteret: Her er ugens hold i Metal Ligaen

Her kan du se ugens hold, der er blevet valgt på Metal Ligaens hjemmeside.

Af

Hver uge sætter Metal Ligaens hjemmeside ugens hold med spillere, der har leveret en forrygende indsats i løbet af ugen.

I denne uge er det ingen undtagelse. Seks spillere er blevet valgt og her er fire klubber repræsenteret.

Odense Bulldogs, Frederikshavn White Hawks, Rungsted Seier Capital, Esbjerg Energy og Aalborg Pirates har en eller flere spillere med.

Frederik Dichow - Odense Bulldogs:

Frederik Dichow er valgt til målmandsposten, da den 19-årige målmand var en primær årsag til, at Odense Bulldogs vandt over SønderjyskE på udebane. 32 redninger på 33 skud. Flot.

Mads Larsen - Frederikshavn White Hawks:

Frederikshavn White Hawks gjorde rent bord i sidste uge, hvor de vandt alle tre kampe. Mads Larsen medvirkede til en solid defensiv. Han kronede også en flot uge med to scoringer.

Shane Hanna - Rungsted Seier Capital:

Shane Hanna blomstrer for Rungsted-mandskabet. I sidste uge vandt de begge deres kampe. Canadieren bidrog med fire point. Han har nu lavet 40 point i indeværende sæson. Imponerende.

Craig Puffer - Esbjerg Energy: 

Esbjerg Energy spillede kun en enkelt kamp. Det var mod Aalborg Pirates. Der blev det til en sejr grundet Craig Puffer, der scorede to gange og blev matchvinder.

Christopher Frederiksen - Frederikshavn White Hawks:

Forwarden er for alvor begyndt at spille sig varm efter sin tilbagekomst til Danmark. I sidste uge var han en vigtig brik i høgenes offensive maskineri. Der kom både mål og assist fra hans stav.

Pierre-Olivier Morin - Aalborg Pirates:

Det er formentlig den mest formstærke spiller i Aalborg Pirates-offensiven for tiden. I sidste uge medvirkede han til, at aalborggenserne fik syv point i tre kampe. Han diskede op med mål og målgivende afleveringer.