Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

FEM SKARPE: Thor Dresler om sin egen rolle og chefambitionerne

Sommeren igennem tager vi temperaturen på profiler fra Metal Ligaen, udlandet og landsholdet.

Af

Vores sommerferie fortsætter med et af Metal Ligaens tunge navne.

En lang og flot spillerkarriere, med adskillige VM-deltagelser, sågar hoveddommererfaring - og nu et flot træner-parløb med Mark Pederson i Esbjerg Energy, der indtil nu har indbragt to guldhjelme.

40-årige Thor Dresler har prøvet det meste hvad angår dansk ishockey, og vi fangede ham til fem skarpe om hans samarbejde med Mark Pederson, hans egen rolle og arbejde henover sommeren - og ikke mindst hans ambitioner for fremtiden.

Du har, sammen med Mark Pederson, kørt et stærkt parløb gennem fire sæsoner. Hvad er nøglerne til jeres samarbejde?

Mark har stor viden fagligt, og er super sympatisk. Han sagde til mig fra dag et, at han kiggede efter en, der selv kom med idéer og som ikke bare sad og nikkede, når han kom med forslag til de forskellige aspekter, der indgår i arbejdet at lede et hockeyhold.

Jeg tror, at vores kemi, såvel personligt som fagligt, er nøglen til, at vi nu går ind i den femte sæson sammen. Og det gør vi med ligeså mindst ligeså stor passion og sult, som vi gik ind til den første sæson - hvis ikke passionen og sulten er endnu større op til den kommende sæson.

Har du ambitioner om på et tidspunkt at blive cheftræner?

Jo, jeg har ambitioner om at blive cheftræner. Og jeg føler, at jeg er ved at være moden til at tage den opgave. Når det er sagt, så er jeg superspændt på at få endnu et år i Esbjerg, arbejde med en spændende gruppe af spillere, være i den nye arena fra sæsonstart, arbejde med nogle passionerede kollegaer i organisationen og få endnu en mulighed for at lære lidt mere af Mark.

Lige nu har I fem imports på plads. Kan du oplyse om, hvor mange I forventer at lande på?

I forhold til antallet af imports, så er der ikke noget konkret antal vi sigter efter. Vi har udelukkende fokus på at få bygget et stærkt hold. Så om vi lander på fem, seks, syv eller otte, må tiden vise.

Alle fem er nordamerikanere. Er det en bevidst strategi?

Det er ikke et mål i sig selv at vores imports skal være fra Nordamerika. Men at vi har et stort netværk af nordamerikanske agenter og kontakter såsom general managers, trænere og spillere i Nordamerika, der kan komme med meget præcise referencer, har naturligvis en del at sige.

Hvad er din egen rolle sommeren over?

Min egen rolle henover sommeren spænder vidt. Jeg er med til at gå gennem spillerlister fra diverse agenter, se video af spillere og diskutere det hele med Mark.

Jeg planlægger også sommertræningen, som består af crossfit, styrketræningsprogrammer og diverse boldspil, som vores danske spillere laver fra maj til august. Forberedelse af opstarten af sæsonen er også i gang nu i tæt samarbejde med Mark.

Derudover er der også her tid til at dygtiggøre sig selv og forhåbentlig blive klogere på eventuelle ændringer i de forskellige systemer, lære mere om de nyeste ledelses- og motiveringsstrategier ved f.eks. at kigge video og læse relevant litteratur.