Fjerde Odense-sejr i træk - slog Frederikshavn
Odense har nu taget 11 point i fire kampe, og var aldrig bagud mod Frederikshavn i aften.
Af Mikkel KøhlerFørst var de helt til hundene, og nu bider de som en Bulldogs kan bide.
Odense slog Frederikshavn 3-2, og har nu vundet fire flotte sejre i træk. To af dem godt nok mod Rødovre, som ligger lige over Odense, men dog med markant flere point, og så er to af sejrene altså hentet mod Aalborg og i aften Frederikshavn, og altså de to hold, der har indtaget de to første pladser i stort set hele sæsonen.
Jack Walker scorede og assisterede fra Odenses førstekæde, og der kom også mål fra Yannick Vedel og Henry Hardarsson.
Mads Larsen og Nikolaj Krag scorede for gæsterne, som tidligt fik fem minutters powerplay, da Martin Larsen røg i bad for en checking to the head mod Kristian Jensen.
Frederikshavn har nu tabt fire kampe i træk, og er røget ned på fjerdepladsen i den meget tætte liga.