Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Frederikshavn-direktør: Mister formentlig topscorere

Foto af DIU

De nyslåede bronzevindere fra Frederikshavn White Hawks mister formentlig to af holdets helt store profiler.

Af

Der er gennemgående tilfredshed med sæsonen i Danmarks nordligste ishockeyklub, hvor facit blev bronzemedaljer efter afsluttende sejre over rivaler fra Aalborg Pirates.

Nu forestår arbejdet med næste års trup, og planlægningen bliver formentlig uden to af holdets absolutte profiler.

Den amerikanske topscorer Cam Spiro har allerede meldt, at han vil til en større liga, og hvad angår den dygtige russer, Alexander Bumagin, ser udsigterne heller ikke lyse ud med Frederikshavn-briller.

- Bumagin er en dygtig spiller, der normalt tjener flere penge end i den danske liga. Så jeg har svært ved at tro på, at det er realistisk at beholde ham, siger direktør Henrik Andersen til Nordjyske Stiftstidende.

I alt 14 spillere har kontraktudløb hos vendelboerne. Heriblandt også navne som Ian Brady, Simon Grønvaldt, Evan Jasper, David Friedmann og egenavlede profiler som Christopher Frederiksen og kaptajn Rasmus Søndergaard.

- Som udgangspunkt har jeg en idé om, at de fleste gerne vil spille i White Hawks. Nogle spillere venter selvfølgelig til efter slutspillet med at sige noget om, hvad de vil. Men der skulle gerne være mulighed for forlængelse ved samtlige, lyder det fra Henrik Andersen, der igen må i arbejdstøjet.

Han kan dog glæde sig over, at cheftræner Jari Pasanen har kontrakt på en sæson mere, ligesom det også er tilfældet med målmand Tadeas Galansky og målfarlige Dale Mitchell.