Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Herlev drømmer om den nye Thörnberg - er han fundet?

Johan Skinnars kan være ''den nye Thörnberg''.

Af

Med 37 mål i 46 kampe taler statistikken sit eget tydelige sprog om svenske Jesper Thörnbergs fantastiske sæson for Herlev Eagles i 2018/19.

Svenskeren var bannerfører i ligaens måske allerbedste kæde, men det tiltrak også interesse udefra.

HC Innsbrucks fra den mere pengestærke, østrigsk-baserede EBEL-liga havde i sommer fangarmene ude og hentede Metal Ligaen-topscoreren. 

Derfor var en erstatning en af sommerens store opgaver og udfordringer for Herlev Eagles. Og svenske Johan Skinnars kan ligne en tilsvarende pointkonge.

Skinnars har lavet fire kasser og har formået at score i alle Herlevs tre kampe indtil nu. 

Præcis som Thörnberg, så kom Skinnars fra Allsvenskan. 15 point, lavede Thörberg i den række før han kom til Danmark, Skinnars kommer med 17 point fra Västerås. En vis lighed, de to imellem. 

Mens Thörnberg var en skøjtestærk wing, så er Skinnars også center og mere end sniper end Thörnberg. I stedet har Herlev hentet The Flash - Alexander Lindquist, der skal levere farten. 

Skinnars er ikke Thörnberg. Og Thörnberg er ikke Skinnars. Men Herlevs nye svenske profil har lavet fem point og er på toppen af topscorerlisten i Metal Ligaen - har Herlev mon igen en topscorer på holdet? 

LÆS OGSÅ: METAL LIGAEN: Syv nationaliteter på måltavlen - så mange har de lavet