Vanvittige tal: Herlev-stjernen Thörnberg er gået målamok i 2019
Jesper Thörnberg er Metal Ligaens målmager nummer ét.
Af RedaktionenHerlevs 27-årige svensker Jesper Thörnberg har ikke bare været et scoop for folkene i Ørneborgen, men reelt for hele ligaen.
Den tidligere HV71-spiller har været topscorer (på mål) i Metal Ligaen i et stykke tid, men i den første del af 2019 har målscoringen taget fart, som vi sjældent har set det.
Således lavede svenskeren senest tre mål, da Herlev søndag hængte Odense til tørre.
Det gør, at Thörnberg totalt har lavet 11 mål i 2019's hidtidige 10 kampe.
Vilde tal. Specielt når man tager med, at Thörnberg også har lavet et hav af assists i samme periode.
Samlet set er han noteret for imponerende 31 mål i sæsonen. Syv flere end Rungsteds brandvarme Rosenthal, der er to'er.
Mon ikke, der er klubber i både Metal Ligaen og ligaer rundt om i Europa, der slikker sig om munden ved tanken om at have Thörnberg i truppen?
Klubberne gør deres scout-arbejde frem mod sommeren i disse uger og den svenske målkonge fra Herlev er uden tvivl på manges løber.