Herlev stjal sejren i Hernings skydetelt
Herlev Eagles fik de to point, selvom Herning bombede mod Ørneborgen.
Af Mikkel KøhlerHerning tabte igen i KVIK Hockey Arena fredag aften. 6-5 var cifrene efter den forlængede spilletid og det var i Herlevs favør.
Tobias Ruelykke blev helten og afgjorde i overtime.
Emil Jidskog i Herlev-målet var flyvende fredag aften og havde ikke færre end 39 redninger.
Herning Blue Fox holdt skydetelt mod Herlevs mål, men det var ikke nok til tre point for Ben Coopers hårdt trængte tropper.
Det bølgede frem og tilbage kampen igennem. Herlev var dog hele tiden i førersædet på måltavlen, mens Herning desperat skød på mål. Jidskog tog det hele - det samme kan man ikke sige om Simon Nielsen i den anden ende.
Nielsen blev erstattet af Søgaard efter et par hurtige mål imod, men det var ikke nok for Blue Fox, der nu har tabt fire i træk.
Herning er nu kun et point foran Odense i bunden af rækken. Herlev er nummer syv i tabellen, men nu hele fem point foran Herning, der officielt er ude af Final 4-ræset.
Herning – Herlev Eagles 5-6 (1-1, 2-3, 2-1, 0-1 OT)
13:44 0-1 Joonas Riekkinen (ass Alexander Lindqvist-Hansen)
16:23 1-1 Cameron Brace (ass Lasse S. Lassen)
23:48 1-2 Magnus Povlsen (ass Benjamin Mauritzen)
25:08 1-3 Ulrich Linnet (ass Luis Blak Olsen)
25:48 2-3 Markus Jensen (ass Morten Poulsen)
31:50 3-3 Morten Poulsen (ass Cameron Brace, Lasse S Lassen)
39:04 3-4 Johan Skinnars (uassisteret)
45:54 4-4 Mark MacMillan (ass Markus Jensen)
48:26 4-5 Luis Blak Olsen (ass Johan Skinnars)
53:50 5-5 Markus Jensen (ass Morten Poulsen)
64:33 5-6 Tobias Ruelykke (ass Magnus Povlsen)