Herning Blue Fox er også inviteret til De Britiske Øer
Herning Blue Fox er inviteret til træningskampe hos Belfast Giants sidst i august.
Af Thomas NielsenDer bliver en mindre dansk invasion af De Britiske Øer, når kalenderen rammer slutningen af august.
Odense Bulldogs og Herlev Eagles er allerede bekræftede træningsmodstandere for henholdsvis Dundee Stars og Fife Flyers i Skotland, og nu følger Herning Blue Fox trop med en tur til Nordirland.
Her har Belfast Giants, kommende Champions Hockey League-deltagere, inviteret på to testkampe fredag og lørdag den 23.-24. august.
Nordirerne har en enkelt Metal Ligaen-kending i truppen lige nu. Den tidligere Esbjerg Energy-profil Jordan Smotherman er på kontrakt hos Giants.