Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Kaptajnens storkamp sendte Herning på sommerferie

Foto af DIU

Aalborg Pirates gjorde søndag arbejdet færdigt, og sendte Herning Blue Fox på sommerferie efter 4-1 i kampe.

Af

Om det smertefulde overtidsnederlag i fredags influerede skal vi lade stå usagt. Men i hvert fald formåede Herning ikke for alvor at rejse sig fra den iskolde dukkert, og derfor er de nu færdige i årets turnering.

Kaptajn Julian Jakobsen gik forrest i søndagens sejr. Blot fem sekunder inde i kampens første powerplay slog den rutinerede center til, og så var nordjyderne i teten.

I anden periode lagde han op til en Martin Højbjerg-scoring inden han selv, i periodens sidste minut, blev dobbelt målscorer til 3-1. Indimellem de scoringer havde Thomas Vilstrup fra Hernings fjerdekæde reduceret.

I tredje periode forsøgte midtjyderne at gøre Pirates' comebackkunst efter med en Morten Poulsen-reducering, men nærmere kom de ikke. Til allersidst satte Thomas Spelling sidste søm i kisten til 4-2.

Aalborg Pirates gør Rungsted Seier Capital selskab i semifinalerne. Herning Blue Fox går på sommerferie.

AALBORG PIRATES - HERNING BLUE FOX 4-2 (1-0, 2-1, 1-1)
13:38 1-0 Julian Jakobsen (ass. Spelling, Humphries) PP
23:59 2-0 Martin Højbjerg (ass. J.Jakobsen, Mi.Højbjerg)
34:01 2-1 Thomas Vilstrup Andersen (ass. Linnet, Astorp)
39:18 3-1 Julian Jakobsen (ass. Spelling, S.Brinkman)
56:37 3-2 Morten Poulsen (ass. Dalecky, Weichel)
59:54 4-2 Thomas Spelling (ass. J.Jakobsen, Mi.Højbjerg) EN
Udvisninger:
AP: 2x2, HBF: 2x2
Skud: 23-18 (10-6, 8-7, 5-5)