Kryptisk Kabanov om Pirates-fremtid: Vi må se

Kirill Kabanov vil ikke love dedikationen til Aalborg Pirates.
Af Mikkel KøhlerRusseren er tilbage. Kirill Kabanov leverede to assists og viste atter prøver på sit gode hockeyhoved, da Aalborg Pirates slog svenske Borås med 9-1 lørdag eftermiddag.
Det var Kabanovs comeback i Aalborg-trøjen, men den kan være en stakket frisk.
Således er Kabanov kun Aalborg-spiller ved sæsonstart, hvis et ''bedre'' tilbud ikke dukker op inden 2. september.
Kabanov ville efter kampen således heller ikke dedikere sig for resten af sæsonen - et bedre tilbud vil være førsteprioritet, antyder russeren.
- Jeg vil gerne blive. Jeg kan lide byen og jeg kan lide fansene, men der er muligheden for, at jeg får et bedre tilbud for at spille i en bedre liga.
- Men lige nu tror jeg Aalborg er mit førstevalg, siger Kabanov til Aalborg Pirates TV.
Så tror du, du også spiller i Aalborg efter den 2. september?
- Vi må se, svarer Kabanov.
Aftalens option er som følger:
- Specifikke klubber og ligaer på højeste niveau kan købe Kirill ud af aftalen med Aalborg Pirates før den 2. september 2019
LÆS OGSÅ: Kabanov tror på holdet: Vi kan vinde the treble
LÆS OGSÅ: NYE UHELD I HERNING: Simon Nielsen og ny canadier skadet i Belfast

